Kraften i Jesu sår i kampen mod sygdom

Ifølge Bibelen betyder Jesu sår noget specielt for vores helbredelse. Et af de største problemer, vi mennesker har at slås med på denne klode, er kampen mod sygdom. Det gælder også de kristne.

Af Mogens Albrechtsen

Der gøres en stor indsats af læger, sygeplejersker og andre inden for sundhedssektoren, ligesom dette samfundspro-blem altid indgår i de politiske partiers programmer.
Kampen mod sygdom er hård, og gang på gang må eksperter og syge mennesker se sig slået. Overmagten var for stor.

Imidlertid har de troende kristne nogle muligheder, som man ikke altid er opmærksom på. Her er ikke tale om noget letkøbt, nogle trylleformularer, som man kan benytte sig af, således at sygdom forsvinder, så let som man knipser med fingrene. Slet ikke. Kampen er der stadigvæk, men vi har fået lagt et sværd i hånden til at slås med, og dette sværd er Helligåndens sværd, som er Guds Ord. (Efeserbrevet 6,18: Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige.)

Alle kristne kan bede for syge, men nogle har fået nådegaver til en helbredelses-tjeneste, som her Charles Ndifon, der har medvirket til helbredelser af tusinder af syge i kraft af Jesu navn.

Det er sagt, at evangeliet om vor Herre Jesus har en forside og en bagside.
Forsiden er vor evige frelse ved troen på hans blod, som han udgød på Golgathas kors for vore mange synders skyld. Bibelen siger nemlig, at ”Jesu, Guds Søns blod renser os for al synd” (1. Johs. Brev 1,7). Det er det vigtigste, da det har med vor evige skæbne at gøre.
Men at leve sit liv her på jorden plaget af sygdom kan være meget svært at bære. Man ser efter udveje.

Moses var en mand, der virkelig søgte Gud af hele sit hjerte. Han havde sine intime samtaler med Herren, og engang sagde han til ham, at hvis han virkelig havde fundet nåde for hans øjne, så ville han gerne se ham, se hans herlighed, som Moses sagde (2. Mosebog 33,18).
Dertil svarede Gud, at hans ansigt kunne han ikke få lov til at se. Tiden var ikke inde til det. Men Gud Herren sagde til Moses: ”Du får mig at se fra ryggen”. (2. Moseb. 33,23)
Og her ligger en hemmelighed gemt.

Kort før Jesus blev korsfæstet, lod den romerske guvenør Pilatus ham piske. Det var en grusom afstraffelsesform, som rev huden op på ryggen, idet piskens snerter var forsynet med benstumper eller læderkugler.
Denne umenneskelige behandling medførte slet og ret, at Jesus blev syg. Han blev så at sige slået eller pisket syg. Derved gik profeten Esajas 700-årige gamle profeti i opfyldelse, hvor det hedder:
”Det var Herrens vilje at knuse ham med sygdom.” (Esajas bog 53,10)
Hvorfor dog? Jo, for således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne Søn, for at vi kunne blive frelst – og helbredt for vore sygdomme, og Jesus var indforstået, for ”det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår (eller strimer/striber – chaburah, hebr.) blev vi helbredt.” (Esajas 53,4-5)
Jesus tog vore sygdomme, han bar vore lidelser.

Men hvordan kan vi vide, at det er Jesus, som profeten Esajas her taler om? Bibelen bekræfter, at det er Jesus. I Det nye Testamente læser vi hos evangelisten Matthæus:
”Da det blev aften, bragte de mange besatte hen til ham, og han drev ånderne ud ved sit ord og helbredte alle de syge, for at det skulle opfyldes, som det er talt ved profeten Esajas, der siger: Han tog vore lidelser, han bar vore sygdomme.” (Matt. 8,16-17)
Og apostlen Peter lægger til: ”Ved hans sår (eller strimer/striber -molopi, gr.) blev I helbredt.” (1. Peter 2,24)
Det var Jesus, der gjorde det for os. Vi har nu set på evangeliets ”bagside”, vi har set på Guds ryg, der blev såret for vor skyld.

Hvad kan de kristne gøre, hvis de er blevet syge?
Bibelen taler meget om guddommelig helbredelse, både i Det gamle Testamente og i Det nye Testamente. Alligevel raser sygdom iblandt os, men troende kristne har nogle muligheder, som de kan benytte sig af.

Som udgangspunkt må vi alle iagttage en almindelig sund levevis. Overdrivelse hjælper ingen. Er årsagen til sygdommen en forkert livsstil, må den naturligvis ændres, da man ikke hælder benzin på et bål, som skal slukkes.
Man kan konsultere sin læge for at få hjælp.

Som allerede nævnt har vi fået lagt et sværd i hånden. Dette sværd er Guds Ord, og »Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte,« og det ord er troens ord, som vi prædiker. (Rom 10,8). Det gælder også de ord om helbredelse, som vi finder i Bibelen.
De gamle jøder bar ved visse lejligheder nogle kapsler, som de bandt omkring deres pande og hånd (5. Mosebog 6,4-8). Disse kapsler indeholdt nogle skriftsteder, som de skulle erindre sig.
Noget sådant behøver vi kristne ikke at gøre, men det er en påmindelse om, at vi må have Guds Ord med os, således at vi ikke glemmer, hvad det siger, men lader det indgå i vore tanker og handlinger.
Du kan selv dagligt bede for dit legeme, at det må være funktionsdygtigt og helbredt i henhold til Guds Ord herom.

Du kan få en medkristen til at bede for dig. Disse kan lejlighedsvis modtage ”nådegaver til at helbrede” (1. Kor. 12,9), hvilket gives ved Den Hellige Ånd, når han vil det.

Men der findes prædikanter i Jesu menighed, som har fået nådegaver til at helbrede som en tjeneste. Altså ikke blot lejlighedsvist, som ovenfor nævnt, men som noget kontinuerligt. Besøg deres møder og søg deres forbøn om helbredelse. Der findes utallige beretninger om, hvordan folk er blevet helbredt for deres sygdomme ved sådanne møder.

Du kan også bede de ”ældste” i menigheden om at salve dig med olie og bede for din helbredelse, hvilket sker i henhold til Jakobs Brev i Nye Testamente kapitel 5, 14-16:
”Er nogen blandt jer syg, skal han tilkalde menighedens ældste, og de skal salve ham med olie i Herrens navn og bede over ham. v15 Og troens bøn vil frelse den syge, og Herren vil gøre ham rask; og hvis han har begået synder, vil han få tilgivelse for dem”.
(Jakobs brev 5,14-16)
De ”ældste” er ikke nødvendigvis de demokratisk valgte medlemmer af menighedsrådet. Det kan de være, men det er først og fremmest nogle, som Kristus har udtaget til denne gerning.

Hvorfor ikke benytte sig af de muligheder der – trods alle dårlige omstændigheder og udsigter – er tilstede i Jesu menighed?
Det er en kendsgerning, at ikke alle syge, der søger guddommelig helbredelse, bliver helbredt. Hvad er forklaringen på det? Jeg ved det ikke.
Lige så lidt som vi mennesker kan forklare guddommens mysterium, og lige så lidt, som vi kan trænge ind i Den Treenige Guds hemmeligheder og dybder – det kan kun Guds Ånd (ifølge 1. Korinterbrev. 2,10) – således kan vi heller ikke se totalforløbet i vore medkristnes liv, ja, knapt nok i vor egen tilværelse. Tænk på de mange tilvalg og fravalg, vi har foretaget gennem livet, og hvilke konsekvenser, de måtte have haft.
Vi må erkende og acceptere vor egen begrænsning og stille os tilfreds med det. Vi kan ikke forklare alt, hvad der sker omkring os, medmindre det bliver åbenbaret os (1. Kor. 12,7).
Men det må ikke afholde os fra at udnytte de rettigheder, vi har fået som Guds børn ved troen på Jesus Kristus (Joh. 1,12). Guds Ord er stadigvæk sandt. Vi har alt at vinde og intet at tabe.

Af Mogens Albrechtsen
Pensioneret salgschef, har i en menneskealder været medlem af Birkebjergkirken i Næstved, som er en del af Det danske Missionsforbund, hvor han blev antaget som lægprædikant i 1973.