Leder Gud historiens gang?

”Modstand mod tyranner er lydighed imod Gud.” Thomas Jefferson 1732 – 1826.Er alt i denne verden tilfældigheder, eller skulle der være en Gud, der leder historiens gang? Jesus sagde: ”Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres Fader er med den!” (Matt. 10:29) Er det ikke nærliggende at tro, at Gud har mindst lige så stor eller større interesse i mennesket end i spurvene?Hans Kristian Neerskov
er præst og forfatter.
Stiftede Dansk Europa
Mission og er formand
for Dansk Georgisk
Venskabsforening.

Var det tilfældigt, at Europa på en særlig måde fik evangeliet betroet? Paulus forsøgte på mange måder at prædike evangeliet i Frygien, Galatien, Mysien og Troas. Men det lykkedes ikke, for der står: ”De blev af Helligånden hindret i at tale der”, og ”Jesu Ånd tillod dem ikke at rejse til Betynien!”. Om natten havde Paulus et syn af en makedonsk mand, der sagde: ”Kom over og hjælp os!” (ApG.kap.16). Blev det ikke årsagen til den europæiske kultur, som gav Europa et fortrin på mange måder i forhold til den øvrige verden?
Den katolske Kirke oprettede universiteter i mange europæiske byer, som gav os en kultur, der førte til udvikling og velstand. Her skulle vi nok som europæere have været bedre til at dele evan­geliet og kulturen med den øvrige verden i stedet for at erobre den og undertrykke den.

Thomas Jeffersen var USAs 3. præsident. Han var jurist og udarbejdede sammen med Benjamin Franklin Amerikas Uafhængighedserklæring.

Thomas Jeffersen, som jeg citerer ovenfor, var uddannet jurist og blev USA’s tredje præsident. Men allerede i 1787 udarbejdede han sammen med Benjamin Franklin USA’s ”Uafhængigheds­erklæ­ring” med motto­et ”In God we trust”!
Han kæmpede ivrigt for slaveriets ophævelse. Var gesandt (ambassadør) i Frankrig fra 1785-89 (Den franske Revolution 1789) og blev USA’s første udenrigsminister 1789-93, vicepræsident i USA 1797-1801 og præsident 1801-09. Hans motto er gået over i historien, og det er sandt og nødvendigt endnu i dag. Han oplevede den franske revolution på nærmeste hold. Den blev årsag til et forandret Europa fra 1789 til 1989.
Nøjagtigt 200 år, hvor Europa oplevede mange krige og to verdenskrige samt tre ”ismer”, som vi godt ville have været foruden. Det var kommunismen, hvor Karl Marx var oprigtigt optaget af den lille mand, som han ønskede bedre vilkår for, men dels forudså han ikke industrialiseringen, som forandrede forholdene, dels vidste han heller ikke om fagforeningernes senere indflydelse til det bedre for den arbejdende befolkning.
Desværre var der tyranner, der snuppede hans marxistiske idéer og gjorde dem til et under­trykkende system, som havde magten og død over millioner af mennesker i over 70 år. Både Marx og Engels var stærkt influerede af Feuerbach og Hegel, disse højt begavede gudsfornægtere, som ville afskaffe kristendommen.
Den andern ”isme”, som hærgede Europa, var fascismen, hvor Benito Mussolini (1883-1945) spillede en afgørende rolle. Efter Første Verdenskrigs ophør i 1919 stiftede han det fascistiske kampforbund, hvor han drev terror mod arbejdere og fagforeninger. Det gav ham økonomoisk støtte fra småborgerskabet og storkapitalen. Men han ville næppe have fået stemmer nok, hvis han ikke havde lavet en studehandel med Den katolske Kirke, som han lovede en stat i Staten (Vatikanstaten) mod, at han fik den katolske kirkes stemmer.
I 1922 blev han regeringschef med ekstraordinær myndighed, som gjorde det muligt at ophæve det demokratiske system og lukke fagforeningerne. Samtidig havde Den katolske Kirke fået verds­lig magt. Hans drøm var et italiensk imperium. Han støttede den spanske borgerkrig 1936-39, besat­te Abessinien i 1936 og Albanien i 1939.
Han sluttede sig efter 1936 til Hitler og Berlin-Rom-Aksen og blev af Hitler indsat som leder af en fascistisk regering i Norditalien, som tyskerne havde besat. Ved tyskernes fald forsøgte han at flygte til Schweiz, men blev fanget og skudt af italienske partisaner. I øvrigt er det også interessant, at Mussolini var stærkt påvirket af Nietzches tanker. Det var ham, som sagde, at Gud var død!
Vatikanet har endnu sin egen stat med gesandter (nuntiuser) rundt om i hele verden. Dermed har kirken fået verdslig magt, hvilket næppe er Guds vilje med Kristi legeme. I Frankrig tilbød den katolske biskop af Autun, Talleyrand, i 1789, at al kirkelig ejendom kunne overgå til Den franske Nationalforsamling, som dermed øjnede en chance for at redde landet fra en bankerot. Dette blev fordømt af pavedømmet, bl.a. fordi præster og biskopper skulle vælges af folket og ikke længere af pavestolen.
Det gik dog trægt med at overføre penge, fordi man ikke kunne sælge ud af kirkens godser lige med det samme. Så lavede man i stedet ”Assignater”, en slags pengesedler med pålydende værdier. De blev dog totalt værdiløse, og på bastiljedagen 1789, hvor der var fest og skuespil, var biskop Talley­rand til stede, men om aftenen gik han til en spillebule, hvor han sprængte banken.
De tredje ”isme”, som hærgede Europa, var nazismen, som jeg vist ikke behøver at beskrive i enkeltheder. Den findes stort set ikke længere i Europa, men dens principper er adopterede af islam. Hitler var også inspireret af det okkulte, og det siges, at han havde seancer med åndsmagter før sine store taler. Er der ikke noget, der tyder på, at ”Guds lysestage” var flyttet fra Europa?
Når det generelt gælder spørgsmålet om, at Gud leder historien, er Det gamle Testamentes profetier om Guds løfter til Abraham, Isak, Jakob, Moses, David og mange andre, en endnu tydeli­gere indikator for, at der er en Gud, der leder historien. Læs blot de mange profetier hos Esajas, Jeremias, Ezekiel, Daniel, Zakarias med flere, som er gået i opfyldelse.

Her ses The Thomas Jefferson Memorial i Washington D.C.

Hvad vil jeg nu med denne ”historiske redegørelse”? Er det ikke påfaldende, at det Europa, som af Gud fik evangeliet betroet, krakelerede på denne måde? Samtidig opstod et nyt demokrati på den anden side af Atlanterhavet, hvis grundteser udtryktes i devisen: ”In God we trust”. Kunne det ikke se ud som om, at lysestagen var blevet flyttet fra Europa til Amerika, hvor Guds Ånd havde et nyt nedslagsfelt som et kontaktpunkt for hans rige på jorden?
Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg selv mange gange har tænkt, men også sagt: ”Kom­munismen kan kun falde ved en blodig revolution!” Men det skete jo ikke. Da Guds time var kom­met – nøjagtig 200 år efter at lysestagen var flyttet, og Europa, som gennem krige, gudsfor­nægtel­se og okkultisme havde gennnemlevet disse tre ”ismer”, så faldt kommunismen.
Den 09.11 1989 var en af de store dage i mit liv. Den dag faldt Berlinmuren, ikke ved et blodtigt opgør, men bare i al fredsommelighed. Var det ikke i Guds time, og var det ikke Guds finger? Indikerer det ikke, at vi har en fornyet tid til at nå mennesker i Europa med evangeliet?