Svensk præst friede under gudstjenesten

– Man bør ikke forsømme kirken. Man risikerer at gå glip af noget interessant.Sådan lød det fra den svenske præst Per Axelsson i Norrtullkyrkan i Söderhamn i det vestlige Sverige ved en gudstjeneste kort før årsskiftet.
Herefter kaldte han en af de kvindelige kirkegængere frem, knælede, friede til hende – og fik ”ja”. Scenen udspandt sig umiddelbart før, han skulle til at afslutte gudstjenesten.
– Det er der næppe mange præster, der har gjort før, siger han leende til avisen Dagen.
Planen var egentlig, at parret ville forlove sig denne søndag. Men på grund af kraftigt snevejr var den påtænkte lokalitet for ringvekslingen svær at gennemføre.
Derfor besluttede præsten sig under gudstjenesten for at ændre planen, til stor overraskelse for hans tilkomne, MariAnn Bergenwall. Og stor glæde for både hende og forsamlingen.
– Folk både jublede og græd, siger hun, der ligesom præsten er enke.
levi