Vejen til et liv i Guds kraft
I dag lever mange kristne, som om de ikke var det… Når man sammenligner kirken i dag i Danmark med Ny Testamente, så er der meget, der ikke passer sammen. Her tænker jeg ikke kun på, at den officielle kirke har fjernet sig fra ægte bibelsk kristendom for at tilpasse sig verden. Det er slemt nok. Og mange præster og andre ledere vil engang komme til at stå til ansvar for, at de frygtede mennesker mere end Gud. Bed for dem.
Men lad os her ved starten på de nye år også se på os selv som enkeltpersoner. Lever vi det liv i overflod, som Jesus taler om? (Johs. evang. 10,10)
Mange af os er kristne af navn, men vi lever ikke et smittende kristenliv, som får andre til at følge Jesus. Ja, som bare får vores egne børn til at fastholde og leve i troen.
Lad os se det i øjnene: De gamle vækkelsesbevægelser og frikirker, som før var lys og salt, er blevet verdsliggjort. Og når man får fokus på verdens accept, fremfor Guds rige, så mister man hurtigt frimodigheden. Når vi ikke har vor identitet i det, vi er i troen på Jesus, men i, hvad verden siger om os, så ender vi med at blive selvudslettende.
Troen er ikke noget, vi bare arver fra vores bedsteforældre og har til evig tid. Hvis ikke troen styrkes, så forsvinder den. Det behøver ikke tage en generation. For troen kommer af det, som høres (Rom.brevet 10,17) Dvs. at hvis du sjældent hører kristen undervisning eller læser i din bibel, så kommer troen ikke – den uddør af mangel på åndelig føde!
Men det behøver ikke være sådan. Du kan leve et liv i Guds kraft. Det er dét, der er Guds vilje for os. I vores egen kraft kan vi ikke klare at leve som en kristen ø i samfundet. Men i Gud kraft kan vi være midt i verden uden at bukke under. Ja, vi skal endda sejre over verden. (1. Johs.brev 55,4). Hvis han altså får lov at leve i os.
Og den måde, vi lukker Gud ind i vores liv og vores fællesskaber, er først og fremmest gennem bøn. Ikke de gamle bønner, som bare gør os deprimerede, men bøn i ånd og sandhed.
Af redaktør Henri Nissen