John skaber liv på kirkegården
Man fristes til at sige, at John Madsen har mange mand under sig. Han er nemlig kirkegårdsgartner!
Det har han været i mange år. Sidste år ved denne tid kunne han fejre 25-års jubilæum som gartner på Assistens Kirkegård i Svendborg.
Kirkegårdene forvaltes traditionelt af Folkekirken. John Madsen er med til at lede den lokale frikirke. Men det ser han ingen modsætninger i. I naturen er vi alle lige for Vorherre.
Hvad får dig til at stå op om morgenen og gå på arbejde, spurgte vi, da vi mødte ham på Pinsekirkernes lederkonference i Mariager for nylig. Svendborg MenighedsCenter, hvor han er med i lederteamet, er nemlig en pinsekirke. Svaret kommer prompte:
– At gå ude i naturen. Kirkegården ved Assistens Kirkegård i Svendborg er jo en stor park. Man går nærmest rundt i en skøn have hver dag. Det er en af Danmarks smukkeste kirkegårde med masser af blomster, buske og statuer.
John glæder sig til at komme i jorden efter den lange kolde isvinter. Foråret får jorden til at spire aldeles hæmningsløst.
– Der er kommet flere farver på kirkegården de senere år, fortæller John. – Chefen har været slotsgartner på Egeskov Slot, og det kan ses.
Men det er ikke kun naturen, der giver John Madsens hverdag mening. Også kontakten med brugerne i forbindelse med dødsfald giver mening.
– Jeg går med ud på kirkegården og anviser gravsted. Jeg hjælper dem med at finde det rigtige sted til afdøde. Det skal jo passe til deres ønsker og behov. Nogle gange har afdøde selv sagt, hvad vedkommende ønsker. Ellers ved ægtefællen eller børnene, hvad det skal være.
45 pct. af urnerne sættes ned i den store fællesgrav, og det synes John Madsen er synd:
– De har sikkert tænkt: I skal ikke have problemer med mig! Men de efterladte er ofte kede af det, for de kunne godt tænke sig en sten.
– Det er ærgerligt, at man mister historien om de personer, der ligger på kirkegården. Der er ingen minder.
Der ligger jo lige så mange spændende personer i fællesgraven som i kirkegården, men dem kan du bare ikke se, tilføjer John Madsen.
– Det betyder også meget for mange, at man kan bearbejde sorgen ved at gå hen og lægge blomster ved en grav og mindes. I en fælles grav er det mindre konkret.
Fællesgraven er en stor anonym plæne, og det har ændret kirkegårdenes udseende. Hvor der før var individuelle gravsteder, er halvdelen i dag enten sløjfet eller fjernet.
– Kirkegården ligner mere en park i dag. Især de store bykirkegårde.
John Madsen går i kirke hver søndag i frikirken Svendborg Menighedscenter. Her har han været kirketjener i 20 år og medlem af menighedsrådet i to år.
– Jeg er altid blevet accepteret på mit arbejde. Folkekirken har eneret på kirkegårde og skal derfor betjene alle trossamfund. Så det er på en måde godt, at der er andre medarbejdere end fra selve Folkekirken, siger han.
John Madsen er gift med Susanne og parret har to børn.
Svend Løbner
