Beskidt havearbejde

Mine forældre er på ferie, så jeg føler, at jeg bliver nødt til at tage mig af de huslige opgaver i huset…Derfor var jeg ude og luge ukrudt den anden dag. Selvom ’begejstringen’ kun varede få minutter, lærte det mig nogle ’lugetricks’, som kan overføres til mit – og dit – liv som kristne.
Vores liv er nemlig ligesom et blomsterbed (ja, jeg ved det godt, det lyder ufatteligt feminint… bær over med mig, pointen er god nok), der plages af ukrudt (altså synd).
Hvis ikke vi luger ud i synden, bliver vores liv mere og mere elendigt, hvor blomsterne lever i skyggen af tidslerne.

Det er vigtigt at hive ukrudtet op med roden – ellers vokser det bare op igen næste år – sådan oplever jeg det i hvert fald. Derfor skal vi rive roden af synden op, om det så er begær, løgn, bagtalelse eller at stjæle. Hvis vi bare giver det en overflade-behandling og river bladene af, er problemet der stadig – og mere rodfæstet næste år…
En metode til at rykke roden op er at bekende sin synd, gerne over for en ven eller mentor, som også kan holde en ansvarlig for, at man ikke planter frøet igen… Det er ikke sjovt. Men det hjælper. Det har det gjort for mig.

Er du allerede abonnent? Log ind her.

Denne artikel er gratis.

Opret en gratis konto og få flere af Udfordringens bedste artikler direkte i din indbakke.

Eller bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle artikler.