Israel hævder at bevæbnede mænd i “frihed-flotillen” angreb israelske soldater

Konfrontationen mellem den såkaldte “Friheds-flotille” på vej til Gaza-striben og den israelske flåde blev en sort dag for begge parter og sluttede først efter at 19 aktivister på flotillens seks skibe menes at være blevet dræbt af israelske commandosoldater og omkring 50 såret, heraf fem israelske soldater.Ingen havde forestillet sig, at konfrontationen ville udarte sig og få et sådant omfang, og begge parter beskylder den anden for vold.

Informationer om det skete strømmer ind fra alle sider. Følgende synes at være sket:

Kl. 2.30 natten til mandag slog den israelske flåde til, efter at kaptajnerne på de seks skibe havde afvist at følge en israelsk henstilling om at sejle til den israelske Middelhavshavn Ashdod, hvor skibenes last af 10.000 tons humanitær hjælp til Gaza skulle sendes over land dertil ved FN’s og Røde Kors’ mellemkomst.

Israel syntes at være i en “ikke-vinder – situation” fra starten. Hvis det uden videre havde ladet skibene sejle til Gaza, ville Hamas have erklæret en eklatant sejr over Israel – og banet vej for våbenleverancer til brug mod Israel. Hvis Israel standsede flotillen for at forhindre dette, ville udfaldet være op til de anti-israelske aktivisters reaktion over for de israelske commandos.

Israels forsvarsminister, Ehud Barak, siger, at den israelske styrke blev angrebet af mænd bevæbnet med revolvere og lange knive, og at de israelske soldater først åbnede ild, da det var klart, at de var i livsfare.

På israelsk hold siges det, at man ombord har fundet revolvere med tømte magasiner, og at dette er med til at vise, hvad der faktisk skete.

“Slaget” fandt sted ca. 60 km fra kysten, i internationalt farvand, og talsmænd for “friheds-flotillen” siger, at israelerne overraskede dem ved at gå til aktion så langt ude.

Israelske helikoptere og commando-hurtigbåde deltog i bordingen af nogle af fartøjerne,
hvoraf det største, “Marmara”, er tyrkisk og medbragte flere hundrede tyrkiske aktivister.

Omkring 500 mænd og kvinder af forskellige nationaliteter var ombord på de seks skibe –
europæiske palamentsmedlemmer, mediefolk fra store dele af verden og muslimske aktivister. Blandt disse er det kvindelige arabiske knessetmedlem, Hanin Zuabi (Balad-partiet), der siges at være blevet såret under bataljen. Inden konfrontationen havde hun sagt, at hun var stolt over at deltage i “at afslutte belejringen af Gaza”, og at flotillens opgave ikke blot var “at bryde blokaden af Gaza, men at bryde blokaden af israelernes sind og sjæl”.

– Zuabi samarbejder med Israels fjender, opmuntrer terorisme, skader Israels image internationalt, og dette er forræderi, skriver det liberale knessetmedlem, Danny Danon, i en anmodning til rigdsadvokat Yehuda Weinstein om at få Zuabi arresteret ved hendes tilbagekost til Israel.

“Tordnende stilhed”

Situationenj omkrig blokaden har fået et internationalt perspektiv ved et læserbrev stilet til bladet “Jerusalem Post”, og hvor underskriveren, en englænder ved navn Steven Scheiner, skriver:

– Er jeg den eneste, der er forundret over verdenspressens interesse i skibe, der bringer gods og folk til Gaza – sammenlignet med den tordnende stilhed, der omgav den britiske blokade af det daværende Palestina, hvis handlinger forårsagede død af uskyldige mennesker, mange af dem holocaust-overlevende. Eller måske dette var på et tidspunkt, da “jøder ikke var nyhedsstof” (Jews weren’t news”)?

Skibene i Ashdod

“Friheds-flotillen”s seks skibe ankom i løbet af dagen, et efter et, til Ashdod havn, hvor deres last blev undersøgt for våben og derefter viderebragt til Gaza.

Om de ombordværendes skæbne vides i skrivende stund intet konkret. Den israelske plan er, at de skal deporteres til deres hjemlande med fly fra Ben Gurion lufthavnen, og at en flåde af busser står parat til at køre dem dertil. Planen gå videre ud på, at de, der modsætter sig at blive deporteret, vil blive arresterede.

Tyrkiet

De store tabstal ved konfrontationen er en stor udfordring til Israels evne til at forklare, hvordan det opfatter situationen. Uanset hvor mange der blev dræbt, vil den tragiske episode være et tilbageslag for Israel internationalt, ikke mindst som følge af billederne på TV af sammenstødene med dræbte og sårede til følge.

Værst vil begivenheden nok gå ud over det tyrkisk-israelske forhold, der er blevet stadig mere forværret siden Israels krig mod Hamas i Gaza-striben ifjor. Tyrkiet har indkaldt den israelske ambassadør i Ankara til en reprimande, og der tales tilmed om, at en tilbagekaldelse af Tyrkiets ambassadør i Israel. Der har været store anti-israelske demonstrationer foran det israelske konsulat i Istanbul.

Tyrkiet var engang Israels eneste allierede i den muslimske verden. Israel må nu se i øjnene, at Tyrkiet slutter sig mere til Iran og Syrien, mens Israel gør det til Cypern og Grækenland.

Hele dagen har israelsk TV bragt særudsendelser om krisen til havs, med billeder af
sammenstødene og af ofrene.

Mange spoørger, hvorfor Israels statsminister. Binyamin Netanyahu, der i disse dage er på besøg i Nordamerika, ikke iler hjem i denne krisesituation, ligesom tyrkiske statsledere har afbrudt deres rejse i udlandet og har skyndt sig hjem. Netanyahu skal imorgen efter planen have et møde med præsident Barack Obama i Washington – men dette møde kan vel udsættes, mens Israel nu er i en af sine vanskeligste sitiuationer internationalt nogensinde, mener mange i Israel