Er Danmark blevet et koldt samfund?

En udlandsdansker vender hjem – og undrer sig…Efter at have levet mange år i udlandet vendte jeg for fire år siden hjem til Danmark. Da undrede jeg mig mere og mere over, hvor meget mit land havde forandret sig.Det jeg undrede mig især over, var, hvordan en økonomi kunne holde sammen, når der var taget så mange lån på merværdien i enfamiliehusene. Og at så mange af disse penge blev lagt i udlandet til import og udenlandsrejser. Det endte vist heller ikke så godt for vores økonomi. Kunne man ikke få en vinding ud af alle disse overbelånte huse med deres store græsplæner?

For 50 år siden var det almindeligt at have til dels selvforsynende køkkenhaver. At arbejde i haven, siger kineserne, er en stor lykke og er endda meget afstressende, noget der er brug for i vores modene samfund.
Om efteråret bugner så mange æbletræer af frugt, der bare hænger og rådner op. Man siger endda, at æbler holder lægen fra døren. Tænk hvad der kunne spares på import af frugt, hvis vi spiste dem, og importerede mindre fra udlandet. Det ville også give besparelser på CO2-udslippet.

Det får mig til at tænke på en kronik i Berlingeren fra først i halvfjerdserne, vist af Knud Meisner. Han fortalte om fru Hansen, der var gået i Brugsen for at købe tørrede abrikoser til sin frugtgrød. Der mødte hun fru Jensen, som undrede sig over denne ekstravagance, når hun havde haven fuld af nedfaldsfrugt, der var så velegnet til frugtgrød. Ja, dengang lod man ikke maden gå til spilde.
Med hensyn til kød: At holde høns er sikkert ikke tilladt af kommunerne, selv om de også lægger så dejlige æg, og de kunne endda spise det grønne affald fra de hjemmeavlede grøntsager.
Også mange værelser står tomme i disse huse, fordi børnene er blevet store og er flyttet hjemmefra. De skal være uafhængige, men det koster da, for dem selv, og for samfundet, kunne de ikke vente nogle år?

Før 1968 var det ret almindeligt, at vi gav hinanden en hjælpende hånd, når der var brug for det. Nu venter vi bare på, at staten skal gribe ind i alt, og det er hundedyrt for os alle, og vist ikke altid så effektivt.
Vi kristne har jo fået befallingen, at elske Gud og elske hinanden, – elske med gerninger, – gid vi dog igen kunne få noget af det tilbage.
Af Ulla Kjærluff