Er det altid dejligt at dele?

Elena Schulte, årgang 1982, deler med fantasi sin tro med andre – som skuespiller, danser og forfatter.Share – at dele. Ordet lyder på en eller anden måde sjovere på engelsk end på dansk. Det skyldes sikkert, at vi på engelsk hører ordet i mange af de letbenede sange, der døgnet rundt strømmer ud af radioen – og ikke som på dansk forbinder det med noget, vi har fået indprentet af vores forældre som god opførsel.

Dele. Forestil dig, at du har fået en stor plade chokolade foræret. Og i stedet for hæmningsløst at kaste dig over den hører du en stemme i baggrunden sige: ”Det er dejligt at dele, synes du ikke?” Hvad der skulle være så dejligt ved det, lå længe uden for min fatteevne. Og så alligevel kom jeg dog efter det en skønne dag: At dele gør dig lykkelig. Hvis jeg ikke ene mand guffer det hele i mig, men giver min sidemand noget, er vi pludselig to, som er glade. Det chokoladesmørrede grin er beviset!
Dele. Hos de fleste bærer vores forældres forsøg på opdragelse på et eller andet tidspunkt frugt. Vi tager ikke straks det største stykke kage, og vi lader også sidemanden få lov at kigge med i avisen. Det er der ikke noget problem med. Men når vi kommet til emnet ’tro’, får ’dele’ straks en ny dimension. Jeg skal dele mit inderste. Mine overbevisninger. Min mening med livet. Jeg har jo vænnet mig til det med chokoladen, og det er der heller ikke noget farligt i. Jeg kan nemlig ikke miste ret meget – bortset fra et stykke chokolade. Men med troen? Der bliver det hele straks lidt mere prekært. Hvem ved, om min sidemand overhovedet er interesseret i min tro? Hvem ved, om jeg ikke taber ansigt over for ham, når jeg taler så åbent om min overbevisning, som – indrømmet – ikke umiddelbart passer ind i det oplyste og postmoderne 21. århundrede?

Dele. Det er slet ikke så enkelt endda. Hvis jeg er sikker på, at jeg gør den anden noget godt, har jeg ikke svært ved det. Se bare med chokoladen. Når alt kommer til alt, kan alle jo fristes med et stykke heraf. Chokolade er altså i stand til at gøre andre lykkelige.
Og det er her, jeg tror, hunden ligger begravet. Hvorfor er det så svært for mig at dele min tro? Er det måske, fordi jeg i virkeligheden ikke er overbevist om, at jeg gør andre lykkelige med det?

Du er absolut sikker på, at Jesus er det bedste, der nogensinde er hændt dig i dit liv, og at han også er det bedste, der nogensinde kan hænde andre mennesker i deres liv. Du er helt sikker på, at Jesus er det sande liv for alle. At han har noget at sige alle mennesker. At han har svarene på alle livets spørgsmål. Elsker dig ubegrænset. At han udfordrer, bevarer, hvæsser, beskytter, forandrer og som den eneste kan give livet evighedsværdi. Og hvad dertil kommer: Du er ikke kun sikker på det, fordi du er vokset op med dette tankegods, men fordi du selv har oplevet det. Og nu ligger udfordringen hos dig: Del din tro. Tøver du? Nej, bestemt ikke. Tværtimod. Sandsynligvis vil du slet ikke kunne bremses. For det gør jo som bekendt godt at dele – hvis den sag, man deler, kan gøre andre godt. Og da du selv har oplevet, HVOR godt denne sag gør, deler du alt, hvad remmer og tøj kan holde.

At fortælle andre om sin tro. At evangelisere. Alle disse begreber ligger indimellem som en tung byrde på vore skuldre. Vi føler os nødt til at gøre noget, som vi ofte selv kan være i tvivl om nytten af. Som vi skammer os over, fordi vi er bange for måske ikke at gøre den anden noget godt i den særlige situation i livet, han netop står i. Vi tilbyder jo, når alt kommer til alt, ikke nogen hjælp. Vi er bange for ikke at slå til. Men ved du hvad? Det passer ikke. Gud er god. Og han gør godt. For kendsgerningerne fra det førnævnte tankeeksperiment er mere end fiktion. De er en uomtvistelig sandhed. Og det er på tide, at vi igen tager et stykke af denne sandhed som af en plade chokolade. Lader den smelte på tungen. Smager, hvad den betyder. Og hvor mæt den gør os. Gud inviterer os til det i Salme 34,9: Smag og se, Herren er god, lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham. Og når vi har smagt påny, kan vi med god overbevisning dele og opleve med vores sidemand, at Gud også gør ham lykkelig. Det salige grin vil være beviset herpå.
Af Elena Schulte