Hamas-leder: “vi vil kidnappe flere soldater hvis vore krav ikke imødekommes”

Mens solidaritetsmarchen for den kidnappede israelske soldat, Gilad Shalit, snor sig fremad i retning af Jerusalem, har Hamas-lederen Khaled Masha’al fra Damascus advaret Israel om, at hvis Hamas’ krav for en fangeudveksling ikke imødekommes, vil flere israelske soldater blive bortført.Masha’al sagde på en palæstinensisk studenterkonference i den syriske hovedstad, at Hamas’ pris for en udveksling står over for at ville stige.

– Gilad Shalit vil ikke blive den eneste – vi vil kidnappe flere soldater, og officerer, indtil (statsminister Binyamin) Netanyahu giver efter for vores retfærdige krav, sagde han. Israel er ansvarlig for fiaskoen i forhandlingerne. Jeg har følgede budskab til den tyske mægler: “Hvis du påny kommer til forhandlingsbordet med Netanyahus krav – så kom ikke. Bliv hvor du er”.

Med direkte adresse til Netanyahu sagde Masha’al:

– Vi vil ikke gentage vores krav igen og igen. Du kender listen for de sikkerhedsfanger, vi har krævet, og vi vil ikke ændre den. Vi vil ikke være fleksible i vore krav. Og som tiden går, vil vore krav vokse og dermed prisen. Israel er Amerikas lakej, som ønsker at styrke (præsidenten for Den palestinensiske Selvstyremyndighed – PA – Mahmoud) Abbas, der faktisk har skylden for de mislykkede forhandlinger.

Trafiken omdirigeres

Da den 12 dage lange solidaritetsmarch omfattende et stort antal deltagere indledte en ny dagstur fra kibbutz Lohamei Hagetaot (Ghetto-kæmper kibbutzen), sluttede 1000 sympatisører sig til gruppen på vej til Acre (Akko). Politiet anslår, at yderligere 3500 siden kom til. Trafiken måtte omdirigeres.

Gilad Shalits far. Noam, sagde:

– Det er meget bevægende at se alle disse mennesker, som er her for vores sag.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



“Jeg skammer mig”

Acres overrabbiner, Yosef Yashar, har opfordret Netanyahu til at vise lederskab ved at afslutte en fangeudveksling med Hamas.

– Jeg skammer mig over, at Gilads far og mor skal føre denne kampagne alene. Gilad er vores soldat, en soldat i de israelske forsvarsstyrker, hele Israels soldat. Vi siger indtrængende til Netanyahu, at Gilads liv er langt mere værdifuldt end disse foragtelige Hamas-fanger – vis lederskab.


Artiklen fortsætter efter annoncen: