Kirkefremmede i mødetelt

Mennesker fra gaden dumpede ind til ”gammeldags vækkelsesmøder” i Randers.Jesusteltet! Det blev mødeteltet fra frikirken ”Evangeliesalen” i Randers kaldt, da det blev stillet op ved Randers bro i Pinsen. Her holdt man ”gammeldags vækkelsesmøder” hver aften i en lille uge.
– Mennesker fra byen, der tilfældigvis kom forbi teltet, stak hovedet indenfor og deltog, fortæller arrangør Simon Griis.
– Blandt andet kom en ung kvinde forbi teltet på vej hjem fra arbejde. Hun valgte at gå ind og fik et møde med Herren. Næste dag tog hun sin veninde med, der overgav sit liv til Gud.
– Det bliver ikke sidste gang, vi flytter kirken ud blandt folk, fortæller Simon Griis.