DET GÅR IKKE VÆRST I GAZA – FØRSTE INDKØBSCENTER ÅBNET

Til trods for blokaden står det ikke værst til i Gaza, og nu er også områdets indbyggere kommet med på noget af det nyeste – ved åbningen af Gazas første indkøbscenter.”Gaza Mall” hedder den store, moderne to-etagers bygning med rulletrapper, der fra starten for nogle dage siden har tiltrukket tusindvis af begejstrede indbyggere.

Mens Hamas fortsat kræver en total ophævelse af landblokaden, som Israel nylig lempede på, synes mange i Gaza nu blot at have tanke for det nye center. Adskillige indfandt sig bare for at opleve stedets air conditioning, mens det er 35 graders varme udenfor. Og andre kom blot for at kikke og konstatere, at Gaza nu ogsaa er med paa noderne.

Der var imidlertid kunder i tusindvis, fra Rafah til Bet Hanoun. De formelig stormede det nye center.

Dets leder, Salah a-Din Abu Abdo, siger, at der komme stadigt flere nye kunder for hver dag.

– Vi har attraktive varer til konkurrencedygtige priser, siger han videre. Vores mål er
at udvikle en købe- og fritids-kultur blandt stedets indbyggere, som i årevis har været under blokade. Vi har internationalt kendte leverandører som Addidas og Lacoste og top-perfumer fra Paris. Vi håber at få varer fra andre udenlandske kæder, som vil åbne afdelinger her.

Shopping centret ligger i Gaza-bydelen Kimmel, som engang blev anset for den dyreste i Gaza-striben.

I den officielle åbning af centrets deltog ministre fra Hamas-regeringen og højtstående embedsmænd, som gav udtryk for deres ønske om,. at centrets vil skabe yderligere arbejdspladser og opfylde dets kald som forbrugercenter og underholdningssted.

Som følge af et teknisk problem er der endnu ikke installeret elevatorer, og indtil videre er kunderne henvist til at bruge trapper.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Indkøbscentrets ledelse lover “flere overraskelser” for købere i nær fremtid, udover dets supermarked, tøjbutikker og forretninger for madvarer og skønhedsprodukter, en legeplads for børn og en restaurant – altsammen til overkommelige priser.

Kunder vil også kunne købe stedets produkter “on-line” og få dem leveret i deres hjem.

– til endnu lavere priser.


Artiklen fortsætter efter annoncen: