Venstre sidebanner eksempel

Grundig bog om Slesvig-bisp

Forfatteren til Biskop i grænselandet, C.C. Jessen, er pensioneret præst og nu bosiddende i Sønderjylland. Han har skrevet en 450 siders kundskabsmættet og lærd bog om en markant grænselands-personlighed, biskop Theodor Kaftan (1847-1932). Kaftans liv breder sig over to krige, den i 1864 og 1. Verdenskrig, og hans virkefelt blev at navigere mellem de mange brydninger, tiden og landsdelen blev præget af. Han var af sind og skind tysk, eller rettere schleswiger (faren var tysk præst i Løjt ved Åbenrå), studerede senere i Tyskland, havde præstekald i grænselandet i Kappel og Åbenrå og blev skoleråd i Tønder. I hele 31 år varetog han det slidsomme og udfordrende embede som (afholdt) biskop i den tyske lutherske kirke, med bosæde i Schleswig og senere Kiel. Han talte både tysk og dansk, havde sympatier for danskheden, kendte grænselandet, både land og folk, på begge sider som sin egen bukselomme, og havde bl.a. derfor de bedste forudsætninger for at blive den brobygger, han blev. På utallige rejser med tog og pr. hestevogn rundt i landsdelen røgtede han troen i sine visitatser hos sognepræsterne.
Schleswig bispedømme havde i den preussiske unionskirke en status med stor selvstændighed og frihed.
Efter Tysklands nederlag i 1. Verdenskrig opløstes statskirken, og Kaftan orienterede sig mod en kristendom, der gik ud over det nationale, mod økumeni og mission. Han havde også varme sympatier for det engelske, hvad der ikke just var moderigtigt i det daværende Tyskland.

Gammeltroende

Kaftan har efterladt sig en del prædikener (prædikener, siger han, skal nedskrives efter grundig forberedelse, ved meditation over emnet kan man senere blive mere frigjort til en mere flydende mundtlig fremlæggelse), bøger og en selvbiografi, som Jessen har hentet sit stof fra. Desuden en mængde artikler.
Biskop Kaftan var, hvad man kunne kalde gammeltroende. En fastholder af den klassiske lutherske kristendom og en kritiker af den moderne trosopløsende kristendom. På den anden side var han ikke tilhænger af den skriftortodokse hævdning af skriften som verbalinspireret. Et emne som dette og utallige andre sagsforhold fremstiller Jessen bogen igennem grundigt og ubesværet. Teologi og trosforhold, der var oppe i tiden, udgør foruden hans afholdte katakismusfremstilling emnet for mange af Kaftans bøger. De bliver alle grundigt gennemgået af forfatteren i et selvstændigt stort kapitel.

Stort stofområde

Jessen omfatter og disponerer vel over et stort stofområde. Han bereder til stadighed med en grundig baggrundsorientering for begivenheder af politisk og teologisk art vejen for læseren, så man lettere kan følge redegørelsen for Kaftans placering i de mange omvæltninger i grænselandet. Han tegner billedet af Kaftan som en lærd, disciplineret, utrolig flittig, robust og let sky person. Der kommer kød og blod og flere facetter på fremstillingen af ham som menneske i de afsnit, hvor vi hører om familieliv og hjemliv, og i den store brevveksling med den lærde broder Julius i Berlin.

C.C. Jessen:
Biskop i grænselandet
Theodor Kaftan 1847 – 1932