Kierkegaard på kryds og langs

Tidligere på året blev Kierkegaard-forskningens ”grand old man” 65 år, og i den anledning blev der meget fortjenstfuldt udgivet en antologi.At være sig selv nærværende er titlen på festskriftet til Niels Jørgen Cappelørn, og det indeholder adskillige særdeles interessante artikler om Kierkegaard samt bidrag, der indirekte giver et indtryk af den store arbejdsindsats, manden har ydet, og det kæmpearbejde, han har stået i spidsen for siden 1994, da man gik i gang med at forberede udgivelsen af Søren Kierkegaards Skrifter i 55 bind – et projekt, der nu nærmer sig sin afslutning.
I bogen er der blandt de 35 bidrag, såvel danske som udenlandske, og skulle jeg fremhæve et par af dem, kunne det fx blive:
– Arne Grøns lidt spekulative, men ikke desto mindre spændende ”At forstå – og at forstå” om at forstå eller ikke forstå Kierkegaard,
– Ettore Roccas ”Sanselighed og transcendens – med og ud over Kierkegaard”, hvori der opstilles og vurderes fire modeller for, hvordan forholdet er mellem sanselighed og transcendens hos Kierkegaard, og
– Flemming Harrits’ ”Heterogent”, hvor han meget velgørende opponerer mod den nok så bekendte Århus-teolog K.E. Løgstrups Kierkegaard-læsning.

En anden stor Kierkegaard-formidler er Birgit Bertung, der nu har udgivet ca. ti bøger om den danske filosof, de seneste to inden for det sidste års tid.
I den første gør hun godt og grundigt op med den vildfarelse, det er at tillægge Kierkegaard selv alle de synspunkter, han har fremlagt under sine forskellige pseudonymer – hvilket bl.a. den ovf. nævnte K.E. Løgstrup gjorde. I bogen Kierkegaard – kunsten at kommunikere redegør hun først for Kierkegaards meddelelsesdialektik, hvorefter hun gennemgår de væsentligste af pseudonymerne og afslutningsvist og i ”modsætning” hertil det, Kierkegaard har skrevet og udgivet i eget navn.
Den anden bog – Kierke-gaard-begreber – er ifølge undertitlen en ordbog for Kierkegaard-læsere. Heri forklares, hvad centrale begreber betyder hos Kierkegaard, og der gives eksempler på, hvordan Kierkegaard bruger dem.

Ganske relevant er det at vende tilbage til der, hvor det hele groft sagt begynder – også hos Kierkegaard: med Platon og dermed med dialogerne med Sokrates. Platons samlede værker er under udgivelse i ny oversættelse – i seks bind. Det er ikke kun, fordi Kierkegaard i sin magisterafhandling beskæftiger sig med den sokratiske ironi og han i hele sit pseudomyme forfatterskab gør brug af den sokratiske majeutik (”jordmoderkunst”) – nej, Platons filosofiske skrifter med Sokrates er relevante og værd at læse, fordi de tager grundig stilling til alment menneskelige begreber og forsøger at svare på spørgsmål, som eksempelvis hvad er retfærdighed, eller hvad er fromhed. Og så er det faktisk også ganske underholdende at læse dem – ikke mindst pga. den ironi, Sokrates gør brug af i dialogerne.

J. Garff, E. Rocca
& P. Søltoft (red.):
At være sig selv
nærværende
599 sider • 299 kr.
Kristeligt Dagblads Forlag

Birgit Bertung:
Kierkegaard
– kunsten at kommunikere
116 sider • 118 kr.
Forlag1

Birgit Bertung:
Kierkegaard-begreber
112 sider • 118 kr.
Forlag1

Platon:
Samlede værker I
568 sider • 450 kr.
Gyldendal