Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Kære Suh
Hvornår kan man sige, at et barn har tvangshandlinger? Vores datter på 10 år har nemlig igennem det sidste halve års tid haft flere mærkelige vaner, skal gøre tingene på en bestemt måde, samme rutiner hver gang, det virker lidt underligt. Vi har ikke sagt noget til hende om det endnu, da vi tænkte, at det gik over af sig selv, men nu er jeg efterhånden i tvivl om, om jeg skal være bekymret. Hvis der er noget i vejen med hende, hvad skal vi så gøre?
L.
Kære L.
Der er mange børn, der har underlige vaner i perioder. Det kan være alt fra ikke at ville træde på stregerne i fliserne til kun at ville skrive med en særlig blyant eller have andre ritualer i forbindelse med lige inden eller lige efter. Det kan være udspringende af en særlig interesse for systemer, symmetri, organisering eller ganske enkelt af kedsomhed som en del af en beskæftigelse/leg. Ofte er disse vaner eller ritualer harmløse og går over af sig selv med tiden. Andre gange er det et udtryk for, at der er kaos i barnets psykiske univers, måske fordi der er ting omkring det, som roder eller er kaos. Børn har, ligesom vi andre, brug for en vis mængde af overskuelighed og forudsigelighed, og hvis det mangler i den virkelige verden, kan de finde en slags ro og tilfredsstillelse i at være herre over små systemer og ting. Det giver en slags tryghed, for her er noget, de kan kontrollere. Prøv at tænke over, om der kan være ting/rammer i jeres datters liv, som i det sidste stykke tid har været præget af kaos, uro eller frustrationer.
Læg også mærke til, hvor omfattende det er. De fleste af os har en eller anden form for særhed, og mange voksne kan i perioder, hvor man er særlig stresset, have brug for at tjekke om døren er låst flere gange, eller man bliver i tvivl om, om man egentlig fik slukket for ovnen eller ej. Dette er der ikke noget sygeligt i, for det har som regel ingen invaliderende effekt på vores dagligdag. Observer derfor, hvor meget de små vaner og rutiner egentlig fylder i jeres datters liv. Er det noget, som forhindrer hende i at have en ellers almindelig hverdag? Er det efterhånden umuligt at komme ud ad døren til tiden? Isolerer det hende fra kammerater? Bliver hun drillet i skolen? Forsømmer hun sine lektier? Har det eller får det selvskadende karakter? I så fald er det meget vigtigt, at I får snakket med hendes lærere om situationen, hører om de oplever det samme og evt. får taget kontakt til en skolepsykolog med henblik på nærmere udredning. Fylder det ikke så meget, men blot er små lege omkring de sædvanlige rutiner, måske noget hun har sammen med nogle af sine kammerater (i vores hemmelige klub skal vi kun skrive bogstaverne sådan her/vi går kun i blåt tøj/vi skal altid sige
osv.), så tror jeg bare, I skal se tiden lidt an og regne med, at det går over af sig selv.
Vær ikke bange for at snakke med hende om det, men prøv at gøre det naturligt, sig fx det var da en sjov leg at man kun må træde på stregerne her. Hvad sker der, hvis jeg rammer ved siden af? På den måde får I en lejlighed til at snakke lidt med hende om systemerne samt et indblik i, hvad hun forestiller sig, at der sker, hvis hun bryder dem måske ingenting (det var bare en leg), eller måske noget mere alvorligt. Og så skal I naturligvis handle på det.
Hilsen Suh
Kære Suh
Jeg skriver til dig for at få et godt råd vedr. min mor. Min far har for 4 mdr. siden forladt hende efter 37 års ægteskab til fordel for en anden kvinde. Deres forhold har gennem længere tid ikke fungeret helt godt, men ingen af os troede på, at det ville slutte med en skilsmisse. Min mor er gået helt ned med flaget, isolerer sig, vil ikke tale om det og vil i det hele taget ingenting. Jeg og mine søskende besøger hende på skift, men på et tidspunkt kan vi ikke blive ved med at være der hele tiden. Hvordan hjælper vi hende til at komme videre? Tidligere var hun aktiv i både kirken og med veninder, men det er helt slut nu, og vi er bekymrede for hende.
Hilsen Datter
Kære Datter
Jeres mors reaktioner er ikke usædvanlige. Når man oplever det, som hun har været og er igennem, er det ikke ualmindeligt, at man reagerer med depressions-lignende symptomer. Den fremtid hun havde troet, hun og din far skulle have sammen, er fra den ene dag til den anden væk. Hun skal pludselig til at forholde sig til at være alene, med alt hvad det indebærer, hvilket for mange udløser en større identitetskrise. Mange rutiner og mønstre er med ét forandret, og man skal til at tage beslutninger og valg ud fra helt andre forudsætninger. Dertil kommer, at hun er blevet valgt fra til fordel for en anden kvinde, hvilket både er smertefuldt og også noget, der kan påvirke ens selvopfattelse negativt. Man kan pludselig føle sig mindre værd, grim og ikke længere elsk-værdig. Typisk tænker man i absolutter (aldrig/altid), og det kan være en længere proces at turde tro på, at man kommer til at opleve tillid og kærlighed til en anden igen.
Jeg tror, I skal væbne jer med tålmodighed. Giv jeres mor masser af tid, og forvent ikke, at hun kommer tilbage til sin vante dagligdag foreløbig. Alting skal jo revideres, og det tager en del både fysisk og psykisk energi, så man orker ikke så meget andet, mens det står på. For mange sker der et skift, når der er gået et år, fordi man så har været rundt om alle årsdagene for alting, og måske skal jeres mor også have tilsvarende tid. Besøg hende så ofte, som I orker, men sørg også for at passe jeres eget liv. Henvend jer evt. til hendes kirke/veninder for at høre om der er andre, der kan være lidt aktivt opsøgende, så i bliver flere om at besøge hende. Både for jeres egen skyld, men det kan også være godt for hende at snakke med andre, der ikke er familie.
Hilsen Suh
Klumme
Så er det ved at være sommerferietid! Jubiii!!
Børn og voksne glæder sig, nærmest lige meget! Begge mine børn har tålmodigt (og nogle dage knap så tålmodigt) hver eneste dag den sidste måned håbefuldt spurgt: Er det sommerferie NU?
De fleste af os ved, at det er vigtigt at holde en solid sommerferie. Komme ned i gear, koble grundigt af. Ellers brænder man ud, både i forhold til arbejdet og i forhold til privatlivet. Hvorfor er det nu, det er så vigtigt, nærmest afgørende for, at man klarer den resten af året?
Måske fordi vi i disse ferieuger giver os selv lov til virkelig at mærke vore egne behov og handle på dem.
Når man holder ferie, er det nemlig tilladt at være egoistisk og fokusere på de mere lystbetonede ting. Det er også i orden at købe færdiglavet mad, slukke for mobiltelefonen, være længere oppe, spise en ekstra is. Det er tilladt at udskyde problemer og bekymringer til efter ferien og bare hygge sig!
Jeg vil meget gerne slå et slag for feriestemning og ferieværdier og opfordre os alle til at tage en masse af dette med hjem fra sommerferien, for hvor vil det være godt for os hver især at blive endnu bedre til at mærke vore behov og gøre mere af det, som vi bliver glade af også til hverdag!
Rigtig god sommerferie til alle Udfordringens læsere!
Suh
Hotline til Suh
På alle onsdage (undtagen i ferien) fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, eller mail til: Suh@Udfordringen.dk
