Norges udensrigsminister besøger Israel – for anden gang i år
Norges udenrigsminister, Jonas Gahr Støre, kommer til Israel lørdag den 15. august på et to dages besøg, hvor han skal have omfattende drøftelser med israelere og palæstinensere om, hvordan man kan fremme fredsprocessen.Det er anden gang i indeværende år, Støre besøger Mellemøsten. Forrige gang var i begyndelsen af januar. Det er meget sjældent, at en udenrigsminister gæster Israel to gange på et år.
I våren 2009 besøgte Støre også Israel
Hyppigheden af hans besøg her viser Norges og Støres interesse i at være nært orienteret om, hvad der sker i området – og om der måske er en rolle, Norge kan spille. Norge har i årevis haft en fremtrædende position i Mellemøsten såvel på det politiske som det militære område, ikke mindst ved at besætte den ledende stilling for fredsbevarende styrker og som et af de vigstigste donorlande.
Ifølge udenrigsministeriet er Støres rejse hertil officiel. På besøgets første dag om eftermiddagen skal han mødes med repræsentanter for den palæstinensiske ledelse – og han skal møde andre palæstinensiske ledere næste formiddag.
På andendagen om eftermiddagen skal han på tur til den israelske by Sderot, der er blevet hårdt ramt af raketter fra Gaza-området i en række år, men nu oplever en relativ stille periode.
På tredjedagen – besøgets sidste dag – skal Støre have samtaler med statsminister Binyamin Netanyahu og forsvarsminister Ehud Barak og muligvis have et lunchmøde med udenrigsminister Avigdor Lieberman. Derefter afrejser Støre.
Såvel med palæstinensere som med israelere ventes Støre at gennemgå situationen om at genoptage fredsforhandlingerne mellem de to parter, muligheden af at skabe en tilnærmelse mellem dem og chancerne for at bevæge fredsprocessen fra indirekte til direkte samtaler.
Også de bilaterale forbindelser mellem Israel og Norge ventes at være på dagsordenen.