Fra sygdom Til sundhed
Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert (normalkuvert 5,50 kr.). Salvedug kan ikke rekvireres over internettet.
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg
– Orla@Udfordringen.dk.
Spørgsmål 1:
Kære Orla Lindskov
Det er en hård tid, jeg befinder mig i lige nu i mit liv. Jeg er plaget af alskens sygdom. Jeg har bedt meget om helbredelse, og jeg har faktisk forventet, at Gud ville høre min bøn og helbrede mig. Men intet er tilsyneladende sket.
Nogle venner har sagt til mig, at jeg bare skal tro, så vil Gud række sin hånd ud til mig og helbrede mig.
Jeg tror da. Men spørgsmålet er så, om jeg tror nok, eller om min tro er stor nok efter Guds målestok. Hvordan kan jeg i øvrigt finde ud af eller måle, om min tro er stor nok?
Jeg tror heller ikke, at jeg altid har været lydig over for Guds befalinger, eller rettere sagt, jeg ved, at jeg ikke har. Nogle venner har sagt, at Gud kræver absolut lydighed, før han kan og vil hjælpe os. Er det virkeligt sandt?
Du kan sikkert ud fra mit brev allerede fornemme, at jeg går rundt med mange spørgsmål, og at tvivlen gnaver i mit indre. Jeg vil være taknemmelig, hvis du kunne finde tid til at svare på mit brev.
Hilsen fra
En spørgende kvinde
Svar 1:
Kære spørgende kvinde
Der er rigtig mange, som har oplevet de hårde tider, du beskriver, tider med skuffede forventninger.
Det handler ofte om bønner, der blev bedt i tillid til, at store ting ville ske, – og der skete tilsyneladende ingenting.
Hårde tider kan blive endnu hårdere på grund af overfladiske forklaringer, som man fik af mennesker, som mente det godt. Forklaringer, som ikke forklarede noget som helst, men som i stedet gav uro og tvivl.
Det er en let sag for os mennesker at komme i tvivl, om vi er gode nok, eller om vi lever op til Guds målestok på troens område. Men lad mig først sige noget med hensyn til dit spørgsmål om troen: – at måle troen hos sig selv eller hos andre, det er ikke vores opgave. Derfor, lad det være. Lad os i stedet sammen se på noget meget interessant i Bibelen:
Det interessante er i denne sammenhæng, at der findes mange steder i Bibelen, hvor der tales om troen, uden at ordet tro er nævnt.
Disse steder forklarer os, hvad tro er. Du har brug for disse steder, for du har jo fået tvivl om din tro.
I Salme 37, vers 40 står der: Så hjælper Herren dem og udfrier dem, han udfrier dem fra de uretfærdige og frelser dem, for de søger tilflugt hos ham. Her lover Herren os både hjælp, udfrielse og frelse. Og hvad er det så, vi skal gøre for at opleve disse herlige ting fra Gud?
Læg mærke til, det siges ikke direkte, at det, vi skal gøre, er at tro, for ordet tro nævnes slet ikke. Det siges derimod, at det, vi skal gøre, er at søge tilflugt hos Herren. Det betyder, at tro er: at søge tilflugt hos Herren. Det kan vi mennesker gøre gennem bøn.
Der står ikke noget om, at Gud måler og vejer vores tro, før han beslutter, om han vil hjælpe os. Når vi søger tilflugt hos ham, så har vi den tro, der skal til.
Læs også i Salme 91: – Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham.
Desuden også Romerbrevet kap.10, vers 13: Enhver, der påkalder Herrens navn, skal frelses.
At søge tilflugt hos Herren, at holde sig til Herren, at påkalde Herren, står der. Disse tre er hver for sig tro. Hverken mere eller mindre. De er tro nok, kan vi sige.
Du nævner også lydighed som forudsætning for at blive hjulpet.
Hertil vil jeg sige: – lydighed over for Gud er altid godt; men det er farligt at lave en teologi, der gør Guds hjælp afhængig af vores lydighed. Gud vil altid hjælpe os, når vi beder ham om det. Det skal vi først og fremmest holde fast i.
Dernæst virker Gud lydighed i os ved Helligånden, når vi søger ham. Vi kan sige, at vores lydighed er Guds arbejde, ikke vores eget.
Hvis vi retter blikket for meget mod os selv og vore egne præstationer inden for lydighed, så bliver vi let mismodige og deprimerede, for hvem formår at være 100% lydig?
Læs i Hebræerbrevets 12. kapitel. Ifølge dette kapitel skal vi rette vores blik mod Jesus Kristus for at undgå at blive trætte og modløse.
Det ejendommelige er, at vi kan ikke finde ret meget trøst i vores egen lydighed. Derfor er det ikke godt at rette blikket for meget mod os selv. Men så snart vi retter blikket mod Kristus og takker for, hvad han har gjort for os ved sin lydighed indtil døden, så kommer glæden og freden til os.
Vores sygdommes helbredelse og vores frelse beror ikke på, hvad vi selv kan præstere; men derimod på, at vi tager imod, hvad Jesus Kristus har gjort for os. Det kan ofte være svært for os mennesker at tage imod noget, som vi ikke selv har gjort os fortjent til. Men det er vigtigt at forstå, at hele Guds rige er en gave.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov
Spørgsmål 2:
Kære Orla L.
Tak for din Brevkasse.
En kvinde, jeg kender, er lige blevet helbredt efter længere tids sygdom. Det er sket gennem bøn og forbøn. Men en bekendt af mig siger, at Gud har helbredt hende, fordi hun har tjent Gud hele sit liv.
Hvad siger du til det?
Mvh. K.
Svar 2:
Kære K.
Jeg vil selvfølgelig sige, at det er godt, denne kvinde har tjent Gud hele sit liv. Ingen tvivl om det.
Men helbredelse beror alligevel helt og fuldt på Guds nåde, ikke på tjenester, vi har gjort for ham.
Jeg har oplevet mennesker, der kom ind til møde lige fra gaden så at sige. Uden nogen kristelige fortjenester eller kirkelig baggrund. De søgte Gud gennem forbøn og blev ved forbøn helbredt af Gud.
Hvis vi tror, at Guds helbredelse afhænger af vores tjenester for ham, ja, så virker eksemplet med manden lige fra gaden helt forkert og uretfærdigt.
Hvad lærer Bibelen os om dette? Læs Hebræerbrevet kap. 11, vers 6: – Men uden tro er det umuligt at behage ham (Gud); for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham.
Her står klart, at vores søgen mod Gud, det er det, som Gud lønner.
Himlen har en plads beredt for dem, som søger ham.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov
