Kristen samling i Cape Town

Lausannebevægelsen samlede 4.000 troende fra hele verden for at tale om udfordringer og muligheder i missionsarbejdet.Lausanne er en by i Schweiz. Det er der i sig selv ikke noget spændende i. Men for mange kristne er det mere end det. Det er der, hvor deres første møde med kristne fra hele verden fandt sted. Eller der hvor de fandt et teologisk fundament for deres arbejde. Lausanne er nemlig også navnet på den bevægelse, som siden 1974 har sat verdensmission på dagsordenen i kirker og organisationer over hele verden – inklusiv mange danske kirker, organisationer og enkeltpersoner.

Et udpluk af den etiopiske og danske delegation. Fra venstre: Ruth Osmundsen, Etiopien, Jens Ole Christensen, Thomas Bjerg Mikkelsen og Anders Moeberg, Danmark.

Det begyndte med, at den amerikanske evangelist, Billy Graham, så et behov for at samle evangeliske kristne fra hele verden, for at man sammen kunne sætte retning på fremtidens missionsarbejde. Han blev opmærksom på dette behov, efter at have talt med mange kristne ledere verden over på hans evangelisationskampagner. Og idéen blev til virkelighed, da man i 1974 samlede over 2300 ”missionsentusiaster” fra hele verden i Lausanne, Schweiz.

Teologisk funament

Konferencen fik stor indflydelse på missionsarbejdet de efterfølgende år. Verden over blev man skærpet på, at man ville nå alle folkegrupper med evangeliet – også dem, som endnu ikke havde haft muligheden for at høre det forkyndt for dem. En anden vigtig frugt var Lausannepagten. Den kan vel siges at have været evangeliske kristnes fælles teologiske fundament, og i dag kan man stadig se organisationer nævne denne pagt, som en del af deres åndelige grundlag.
I 1975 blev Lausannebevægelsen stiftet, og siden har den været rammen for mange konferencer, møder og arbejdsgrupper, som alle har haft det til fælles, at man har villet mobilisere kristne over hele verden, til at stå sammen om den missionsopgave, som Jesus selv gav os, før han fór til himmels.

Cape Town 2010

Og nu sidder vi her så igen! 16-25. oktober samles kristne fra hele verden, for at tale sammen om de udfordringer og muligheder, som ligger foran os nu, i det missionsarbejde, som vi alle er kaldet til. Nye tekniske hjælpemidler og forandrede kommunikationsveje har givet nye muligheder for mission i dele af verden, som hidtil har ligget uden for missionærernes rækkevidde. Kirken i Asien, Latinamerika og Afrika vokser eksplosivt, i takt med at disse ”missionskirker” modnes, hvilket stiller os i Vesten i en ny og anderledes situation. Mange steder lider mennesker under fattigdom, ”human trafficking”, krig og andre lidelser – hvad har Kirken at bringe til disse mennesker? Der er nok at tage fat på. Og der er mulighed for en grundig bearbejdning af spørsmålene, for der mange til at komme med svarene. Det er nemlig over 4.000 kristne fra 200 forskellige lande, som tilsammen udgør den tredje Lausanne-konference om verdensmission.
Cape Town, Sydafrika er stedet hvor konferencen finder sted, og der er lagt et kæmpe stykke arbejde i hele konferencen. Temaet er hentet fra 2. Korintherbrev kapitel fem vers 19: ”Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv”. Under denne overskrift er overskrifterne for de seks konferencedage sandhed, forsoning, verdensreligioner, prioriteringer i verdensmission, integritet og partnerskab. Dermed får man sat fokus på nogle af de temaer, som er vigtige i det globale missionsarbejde. Og måden dette skal foregå på, er ikke ved, at der bliver holdt lange foredrag, som man bare må forholde sig passivt til. I stedet har alle på forhånd haft mulighed for at læse oplægholdernes bidrag til den pågældende dags tema, og på selve konferencen er alle 4.000 placeret i grupper af seks, som skal diskutere disse ting, ud fra oplæggene. Disse grupper er ikke sammensat ved tilfældig lodtrækning, men er et puslespil, hvor man har villet sammensætte folks således, at der var en repræsentation af begge køn, en jævn aldersfordeling samt en bred sammensætning af national baggrund. Dette bliver et kulturmøde på en måde, som det vist ikke er set før. Og mon ikke at man går beriget og udfordret derfra?

Fra Danmark til Cape Town – og retur igen

Peter Bach Nicolajsen og Rasmus Hauge Madsen er begge stewards ved Lausanne-konferencen i Cape Town.

Den danske delegation er på i alt 30. De 20 af dem er deltagere, og derudover er der ti stewards. Og igen er udvælgelsen af disse heller ikke tilfældig. Deltagerne er udvalgt således, at det ikke bare er gamle mænd, som bliver sendt af sted, men en hvis andel af gruppen skal være kvinder, ligesom der også er krav til aldersfordelingen. Flere kirkesamfund er repræsenteret, og ikke alle må være ansat i missionsarbejde, men skal være ”almindelige” mennesker.
De 10 stewards er en blanding af studerende og arbejdende unge, som får lov til at følge konferencen delvist, mens de har en eller anden opgave i forbindelse med konferencen. Undervejs kan man følge delegationen på deres blog lausanne2010.eftertanke.dk, hvor de vil dele overvejelser og indtryk fra konferencen med læserne. Vi må forvente, at disse deltagere bringer megen inspiration med sig hjem til Danmark, og der vil efterfølgende blive arbejdet for, at så mange som muligt får mulighed for at tage del i inspirationen. Det er nemlig den eneste måde, hvorpå at Lausannebevægelsens slagord kan opfyldes: At hele kirken bringer hele evangeliet til hele verden.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Kom med!

Selv om der ”kun” er 4.000 deltagere, så er det ikke kun de som er fysisk til stede i Cape Town, som kan være med. Forud for konferencen har man nemlig på conversation.lausanne.org kunnet tage del i diskussioner om alle mulige temaer inden for mission – også selv om man ikke selv skal med til konferencen. Desuden bliver alle møderne optaget og lagt ud på nettet i løbet af hele konferencen, så man har kunnet følge med få timers forsinkelse. Alt dette for at så mange som muligt skulle kunne følge med i konferencen, og være med i den globale samtale.
Når al dette samles er det sammen med lausanne.org et enormt ressourcested for den, som har lyst til at dykke lidt mere ned i hvad mission handler om, og hvordan vi møder de udfordringer vi står i, når vi er i mission. Noget af det skønne ved Lausannebevægelsen er, at der samles både akademikerne, strategerne og praktikerne. Det betyder, at teori og praksis flettes sammen i en god og givtig dynamik.

Global kirke

Man bliver overvældet af Guds kirkes mangfoldighed, når man ser sig om på denne konference!
Der er deltagere fra Asien og Mellemøsten, som i deres hjemlande er forfulgte, og som derfor ikke må fotograferes, så de kan sættes i forbindelse med konferencen. En hele delegation blev holdt tilbage i deres hjemland, og kun en del af dem er kommet frem Der er afrikanske præster og biskopper, som smiler og siger ”God bless you” (Gud velsigne dig), når man afslutter en samtale med dem. Amerikanske professorer og europæiske kirkeledere er der også masser af. De er her alle sammen. Bredden i Guds Globale kirke opleves i al dens herlighed her. Og det føles godt og rigtigt, at vi finder sammen på tværs af kulturer og konfessioner. Bredden gør nemlig enheden imellem og dyb. Vi er én kirke, som rummer mange forskelligheder – det ser, smager og lugter man tydeligt, når man lukker vinduet til verden op, og ser længere ud end til ens egen andedam. Vores enhed består først og fremmest i Kristus, og han må være det der samler os, og hvis ikke vi ikke søger enheden hvor vi kan, er vi dårlige eksempler på den forsoning, som Kristus selv bragte i stand mellem os og Gud. For en kristen må forsoning nemlig en livsstil, som vidner om Kristus for de som endnu ikke kender ham.
Af Lasse Holmgaard Iversen
Praktikant i Evangelisk Alliance og Dansk Missionsråd ifm Lausanne III.