Travl mand med plads til Gud

Erling Tiedemann er tidligere amtsborgmester og formand for Etisk Råd. Pensionist blev han allerede i 1994, men han blev ved med at køre i højt gear. Og selv om han nu har droslet arbejdet en hel del ned, er han stadigvæk en travl mand. – Pension er ikke noget man går på, men noget man lever af, smiler Erling Tiedemann.

Erling Tiedemann er et kendt navn i Danmark, ikke mindst fra hans 20 år som amtsborgmester i Vejle og som formand for Etisk Råd. Han har altid kørt i højt gear og selv om han nu er 78 år, er han stadigvæk en travl mand – men plads til Gud har der altid været i hans liv. Foto: Annica Skenberg

Den nu 78–årige københavner og tidligere Venstrepolitiker er et kendt navn – og ikke kun i Katolsk Kirke, som han har været medlem af i hele sit liv.
I 20 år var han amtsborgmester i Vejle amt. I seks år – heraf tre som formand – var han med i Etisk Råd. Han er stadigvæk medlem af Danske Kirkers Råd og bestyrelsesmedlem i Det Danske Bibelselskab. Han har været chefredaktør, studeret bibelteologi, startet et nettidskrift. Og så er han podcastredaktør.
Hans Blå Bog røber også en bred vifte af kompetencer. Ikke mindst oplyser den om en arbejdskapacitet langt udover det gennemsnitlige – tomme huller findes der ikke.
Hvordan i alverden er det lykkedes ham at overkomme det hele?
– Det er jo også spredt over en lang periode, siger han beskedent og fortæller entusiastisk om alle de tilfældigheder, der har formet hans liv.
– Hvorfor bliver fx. nogen amtsborgmester og en anden ikke? Et svar er, at der er nogen, der er ledig, når noget dukker op. Og så er der jo nogen, der får en opgave, fordi der ikke er andre til rådighed, siger han.

Selv en spurv…

Men skulle Erling Tiedemann, som er en inderligt troende mand, for alvor betragte sit liv som resultat af tilfældigheder – noget, som Vorherre ikke har del i?
For et øjeblik bliver han tavs.
– Nu må jeg tænke mig længe om, siger han.
– Men helt bestemt. Selv en spurv falder jo ikke til jorden, uden det er Guds vilje…
Og Gud og Hans vilje har livet igennem været centrale begreber for Erling Tiedemann. Stillet foran nye udfordringer har han altid rådført sig med Vorherre, og uanset hvor travl, hverdagen end har været, har der altid været plads til Gud.
– Jeg er jo betonkatolik og stort set et fast inventar i Kirken. Jeg begyndte som messedreng, da jeg var otte-ni år, og jeg blev ved op i gymnasieårene omend ikke lige regelmæssigt, siger han.

Løb ind i kærligheden

Engagementet i Den Katolske Kirke førte også til noget, der må have været det mest betydningsfulde i hans liv. Ved et arrangement for unge danske katolikker i Øm kloster løb han i bogstavelig forstand ind i nogen – der kom til helt at forandre hans liv. En dør blev åbnet – pludseligt og uventet…
–…og dér stod en åbenbaring. Den smukkeste pige jeg nogensinde havde set, siger han.
Åbenbaringen hed Vivian. Hun er hans livs kærlighed og hans ægtefælle gennem 54 år. Sammen har de tre børn og otte børnebørn.
– Det er lidt pudsigt, at vi begge to kommer af familier, hvor en bedsteforælder var konvertit: min mormor og Vivians morfar.
Og så fortæller han, hvordan det skete, at hans mormor blev katolik.
– Efter at hun og hendes mand havde været på valsen i seks år i Paris, gik hun meget op i Frankrig og det franske.
Så kom der en fransk dominikanerpræst til København. Han holdt 16 foredrag på fransk – og det ville min mormor ikke gå glip af. Man da hun havde hørt alle 16, var hun også klar over, at hun ville være katolik.
Begejstringen for det franske gik bestemt i arv til dattersønnen. Frankrig blev ægteparret Tiedemanns andet fædreland.
– Hvert eller hvert andet år tog vi derned på retræte. En gang imellem spurgte nogle af de andre amtsrådsmedlemmer i Vejle, om jeg ikke snart skulle til Frankrig for at afkalkes.
Erling Tiedemann smiler – men bliver straks alvorlig igen.
– Men det er jo heller ikke ret megen katolsk litteratur, der udgives på dansk, mest på fransk. Så vores spiritualitet bygger i høj grad på disse retræter og på bøgerne.

Bibelstudier i Paris

Og det blev til mere i Fran-krig. De to år efter tiden som amtsborgmesterpar i Vejle amt boede Erling og Vivian Tiedemann i Paris, hvor de helligede sig bibelstudier.
– Jeg har altid interesseret mig meget for Bibelen, og især Det Ny Testamente, som jeg som klassisksproglig student også læste på græsk. Det var to præster, en katolsk og en folkekirkelig, som gav mig inspirationen: Hubert Messerschmidt og Herluf Eriksen. Sidstnævnte blev senere biskop i Århus, siger Erling Tiedemann.
Han understreger, at bibellæsningen for ham bestemt ikke handler om et tørt teologistudium, men om et møde med Vorherre – en lectio divina, det vil sige bedende bibellæsning. Og han fortæller om det, han kalder ”det bibelske bingo”.
– Det er, når man læser noget, som man har læst mange gange før, men som – Bingo! – pludseligt bliver til noget ekstra. Til et møde.
Efter Paris vendte ægteparret tilbage til Vejle.
– Og det var så meningen, at vi skulle bo i vores hus. Og en gang imellem skulle vi køre til Billund og flyve til Mallorca for næsten ingen penge, siger Erling Tiedemann med et smil og et ironisk glimt i øjet.

Så blev det København

For alvoren i det udsagn kan nok diskuteres – og de planer blev i øvrigt heller ikke til noget. Den katolske biskop ville nemlig noget helt andet. Erling Tiedemann blev leder af Pastoralcentret, en katolsk institution for undervisning, og Tiedemanns flyttede til hovedstaden, hvor han også kom ind i Etisk Råd. Først som medlem i tre år, de følgende tre som formand.
Året før, han fratrådte formandsposten, havde han også forladt Pastoralcentret. Og hvad skulle han nu?
– Jeg var bange for at gå i stå. Jeg har set så mange gå på pension og så gå i gang med at ordne deres frimærker eller noget lignende – og så falder de sammen. Så jeg sagde til mig selv, at nu må du lave noget, hvor man skal stå på tæerne, siger han.
Og så blev det jurastudier ved Københavns Universitet. Men så kaldte biskop Kozon på ham igen – og han blev ansvarshavende redaktør af Katolsk Orientering i to år.
– Og dér røg jurastudiet, siger han med tydelig ærgrelse.
I december 2004 tog ægteparret Tiedemann til Rom for at læse italiensk – noget de havde været indstillet på, at gøre tidligere, men som Pastoralcentret satte en stopper for.
Tidspunktet viste sig være det helt perfekte. For i første parket kunne de følge de dramatiske og historiske begivenheder, der udspillede sig i Rom ved pave Johannes Pauls død og valget af Benedikt XVI.
Men studier var ikke nok for Erling Tiedemann. Så forud for afrejsen stiftede de, sammen med vennerne gennem mange år, Jacob og Jette Thomsen, det katolske nettidsskrift www.catholica.dk, som de efter fem år overdrog til bispedømmet. Og efter hjemkomsten fra Rom startede han sammen med gode venner www.katpod.dk, som han stadigvæk er ansvarshavende redaktør af. Indtil nu har de lavet små 600 udsendelser om stort og småt i den katolske verden.

iPad at prale af

Erling Tiedemann er meget begejstret for ny teknik, og han var en af de første politikere her til lands med egen PC. Og når udviklingen går fremad, går han med. iPod’en giver ham nu om dage mulighed for at læse mails i toget. Og dér er han tit. Han er nemlig også en populær foredragsholder i hele landet.
Nu har han bestilt en iPad.
– Når folk spørger, hvad jeg skal med den, svarer jeg: Jeg skal prale, griner han.