Handicappede børn mishandles
Kl. er 9, og temperaturen nærmer sig hastigt de 30 grader. Jeg er på vej mod Kampalas skole for fysisk handicappede børn, der ligger 5 minutters gang fra Vivas kontor, hvor jeg arbejder som frivillig. Trafikken er som altid et virvar af aggressive biler, og duften af benzin og støv er næsten uudholdelig.
På skolehjemmet bliver jeg mødt af stedets kvindelige leder Joy. Hun fortæller, hvordan kultur og overtro skaber problemer for Ugandas handicappede børn.
Mange forældre oplever, at venner og naboer kommer med beskyldninger om hekseri eller utroskab som årsag til barnets handicap. De fleste forældre beslutter derfor at gemme barnet af vejen. I august måned døde en 28-årig spastisk mand af underernæring. Han havde levet hele sit liv indespærret i familiens lade sammen med husdyrene, forklarer hun.
Efter samtalen besøger vi en klasse. Børnene stirrer med forventningsfulde øjne på den hvide mand. Stemningen falder dog hurtigt til et lavpunkt af nervøsitet, da Joy fortæller, at Musungoen (betyder hvide mand) er kommet for at høre om deres oplevelser som handicappede.
Efter en tids tøven rækker en modig dreng hånden i vejret. David, som den 6-årige dreng hedder, forklarer, at han blev født som en almindelig dreng uden handicap:
Jeg skreg den morgen, hvor min alkoholiske mor havde taget mig med på den lokale bodega. De øvrige gæster brokkede sig over min gråd, hvilket fik hende til at fare i flint. Hun slog mig, indtil jeg lå bevidstløs på gulvet. Det var hendes voldsomme mishandling og manglende lægebehandling, der gjorde mig spastisk lam, fortæller han med sorg i stemmen.
Besøget fyldte mig med vrede og frustration, selvom der er en logisk forklaring på problemet. Kristendommen har for længst udryddet al overtro i Europa, men i Afrika eksisterer de traditionelle religionsforestillinger om trolddom og hekseri side om side med den kristne tro. Kirken har derfor en stor opgave i at nedbryde dette kulturelle dilemma gennem uddannelse og bøn.
Af Jonas Høyer Rohde
Udsendt som volontør af Impact
