Inspirerende kvinder i Odense

Lørdag 13. november inviterer Kvindeforbundet i BaptistKirken til en dag med temaet: Vandring i Helligånden – med alle sanser. Det sker i Odense Baptistkirke.
– Nyd en lækker brunch, lad dig inspirere af kunst og musik og mød livserfarne kvinder, lyder indbydelsen.
Talere er bl.a. psykiatrisk sygeplejerske Ellinor Quist Stig, international pastor Atula Masa, gade- og natkirkepræst Alice Sprotte og leder for Institut For Sjælesorg Og Diakoni Connie Hjelm.
Connie Hjelm slutter med emnet: At vandre i takt med Helligånden som den personlighed du er skabt.