Julekoncert for fred – et budskab fra København

Julebudskabet kommer normalt fra Jesu fødeby, Betlehem, men iår er der kommet er helt særligt budskab om den forestående jul – fra København, hvor der iaftes blev afholdt en “julekoncert” for fred med deltagelse af bl.a. arabiske og jødiske musikere.Der var udsolgt hus i Det kgl. Teaters gamle scene – d.v.s. 1200 tilhørere – da det såkaldte Mellemøst-orkester omfattende kristne, jødiske og muslimske musikere afholdt deres jule-fredskoncert og fik stående ovationer. Programmet vil til aften blive sendt til hele verden af Danmarks Radio.

– Det var et brag af en koncert, siger orkestrets leder, Henrik Goldschmidt, første-oboist ved Det kgl. Kapel og en af verdens fremste musikere på sit felt, i en telefonsamtale fra København, kort efter koncertens afslutning.

Det er meget usædvanligt, at det traditionsrige Kgl. Teater afholder en sådan forestilling, men iår skete det for Mellemøst-orkestret – et ensemble af musikere fra lande i Mellemøsten og Europa – der i årevis har givet koncerter i USA og Europa for bl.a. at vise, at musikken ikke har nogen grænser og at budskabet om fred er universelt.

Koncerten blev givet af et orkester omfattende 12 musikere, bl.a. to egyptere og to palæstinensere, og 90 korsangere fra Danmarks Radios vokalensemble og korinitiativet Sange fra Broen.

Om koncerten siger Henrik Goldschmidt:

– Musikken i Betlehem på Jesu tid var en noget anden end den, vi omgiver os med i julemåneden. Nu har man med egne ører stiftet bekendtskab med toner af den art, der kan have ledsaget Kristus gennem livet. Vi har foretaget en musikalsk rejse tilbage til det Nazaret, Betlehem og Jerusalem, som Jesus kendte.

Og om orkestret siger han:

– Fredsorkestret, der har medlemmer af såvel jødisk, kristen og mulimsk herkomst, er i sig selv en slags fredsinitiativ. Det har tidligere oplevet såvel opbakning som modvilje i de forskellige grupper. Nogle af orkestrets medlemmer har modtaget dødstrusler. Gruppen betjener sig af instrumenter fra tiden og egnen for Jesu fødsel, nemlig skalmeje, fløjte, oud og rammetromme.

Koncerten indledtes med den danske julesalme “En rose så jeg skyde” i en mumlende, mystisk udgave – som når mennesker ankommer fra nær og fjærn – og fortsatte over Händels “Messias”-oratorium og til mellemøstlig musik.

Om “Messias” siger Henrik Goldschmidt, at de første ord i oratoriet er “Trøst, ja trøst mit folk, siger Jeres herre”, at dette er skrevet af profeten Esajas for 2800 år siden, og at musikken er fra 1741. Esajas er en anerkendt profet for såvel jøder, kristne og muslimer, og ordene udtrykker længsel efter trøst og fred.

Videre siger han:

– “Messias” er blevet en del af den danske juletradition, og Haendels geniale musik er for mange blevet lige så naturlig som de danske salmer og sange. Musikken i Betlehem for 2000 år siden var naturligvis anderledes – den blev spillet på andre instrumenter, blev sunget i skalaer og med udsmykninger langt fra vesteuropæisk tonalitet. Vores julekoncert var en musikalsk rejse tilbage til den verden, hvor det hele startede.

Og han fortsætter:

– Muslimerne har fejret Eid-festen, jøderne fejrer Chanuka, og den kristne verden forbereder sig på julen. Vi fester alle ved at samles i familien og har traditioner, som skaber tryghed og sammenæng i tilværelsen. Uanset vores forskellighed i tro og baggrund deler vi ønsket om nærvær, fællesskab og om fred mellem folk. Vores musik er en blanding af elementer fra den jødiske, kristne og muslimske tradition. Kendte julesalmer står over for fyrige arabiske danse og jødisk melankoli – vi har blandet den instrumentale musik med korsang på arabisk, jiddish, engelsk og dansk.

Til slut siger han:

– Julen, Chanuka og Eid-festen har vi musikalsk ført tilbage til Betlehem og frigjort den fra plastikengle, gaveræs og ydre tomhed. Musikken og stemningen er gået fra eftertænksomhed til ekstatisk glæde, i en sammenhængende dramaturgi. Ved koncertens slutning opførte vi en udgave af Halleluja-koret, hvor en hel folkemængde af begejstrede sangere samledes med os for at dele et øjeblik af enhed og tro på det umulige.