Uagtsomhed årsag til branden viser foreløbig undersøgelse
Beboere nær den drusiske landsby Usfyia menes ved deres uagtsomhed at have forårsaget kæmpebranden i Karmel-skoven, fremgår det af en foreløbig fælles undersøgelse af Israelsk politi og brandvæsnet.Ifølge bevismateriale fundet på dette sted havde beboerne tændt flere bål, men ikke slukket et af dem tilstrækkeligt med brand-infernoen til følge.
Branden udbrød imidlertid også andre steder i området, og det undersøges nu, om pyromaner står bag dette.
Israels største blad, “Yediot Aharonot”, retter en anklagende finger mod indenrigsminister Eli Yishai (fra det ultraortodokse Shas-parti) for forsømmelighed ved ikke at have reageret på en ombudsmands-rapport med kritik af Israels brandberedskab.
Fra brandstederne rapporteres, at ilden endnu ikke er under kontrol, men at man håber, at dette vil ske i løbet af det næste døgn. Der er imidlertidf konstateret en vis bedring af situationen, og dette tilskrives ikke mindst den store international hjælp, som nu har nået Israel i form at brandsluknings-materiel og -fly samt brandmænd fra forskellige lande.
Mange huse i bebyggelser i området er nedbrændt og beboerne evakueret. Adskillige er blevet indlagt på hospital med røgforgiftning. Langt størstedelen af skovens dyr er blevet evakueret.
Særlige brandslukningsfly fra Tyrkiet, Grækenland, Cypern og England er lørdag begyndt at droppe havvand og andet brandslukningsmateriale over brandstederne, Tidligt lørdag morgen sluttede et kæmpestort russisk fly, der kan transportere 42.000 liter vand, sig til redningsstyrken.
En talsmand for statsminister Binyamin Netanyahu siger, at Israel har anmodet Rusland, Tyskland, Tyrkiet, England, Grækenland, Spanien og Bulgarien om yderligere hjælp.
18 brandslukningsfly fra USA, Spanien, Svejts og Frankrig ventes til Israel i løbet af lørdagen. Rusland menes at ville sende yderligere seks fly.
Andre lande der deltager i den massive hjælpeaktion er Cypern, Jordan, Egypten, Italien, Kroatien, Rumænen og Azerbaijan.