Begejstringen præger skæbnevalget i Syd-Sudan
Den ugelange folkeafstemning om selvstændighed for Syd-Sudan er nærmest blevet en folkefest, selvom der er nok at være pessimistisk omkring.I skrivende stund strømmer begejstrede rapporter ind fra folkeafstemningen i Syd-Sudan. Befolkningen står med glæde i kø i timevis. De har ventet i årevis på at få lov til at stemme for løsrivelse fra Nord-Sudan. De har håb om, at det ikke ender med krig igen.
Det kan være svært at forstå, hvorfra de får håbet. Selvom der har været våbenhvile siden 2005, har freden været så skrøbelig. Den var fremtvunget af internationale instanser, som også iværksatte en tvungen deling af olieindtægterne en faktor, der om noget både deler og samler Sudan.
Langt de fleste Olieressourcer findes i et lille område på grænsen mellem Nord- og Syd-Sudan. Et område, der traditionelt hørte til Syd-Sudan, men som Nord-Sudan ikke kan klare sig økonomisk uden. Og oliepengene er netop en af årsagerne til mere end 30 års borgerkrig. Samtidig er landet også religiøst delt i to. Det nordlige Sudan er muslimsk præget, og over årene mere og mere ekstremistisk med kristenforfølgelse og dermed også religiøst betingede årsager til krig. Desuden er der etniske konflikter, konflikter omkring vand og frugtbar jord alt sammen en stor hårdknude, som der kun kan findes løsninger på med stort internationalt pres.
Så selvom den nuværende præsident i Nord-Sudan, Omar al-Bashir, har sagt, at han vil respektere valget, skal han stadig stå ved det, når besværlige forhandlinger vil følge. Og selvom den kommende præsident i Nord-Sudan, Salva Kiir Mayardit, som er tidligere oprørsleder, lover, at man vil holde sig til fredens vej, bliver det vanskeligt, når Syd-Sudan uden tvivl må give afkald på naturlige ressourcer for at bevare freden.
Alligevel fortsætter begejstringen gennem Juba, den måske kommende hovedstad i Syd-Sudan. Valget begyndte den 9. januar, men allerede den 8. begyndte byens befolkning at stille sig i kø til den folkeafstemning, de havde drømt om i årtier. Stemmekortet er simpelt. Et håndtryk symboliserer at forblive et med Nord-Sudan, og en afvisende hånd symboliserer adskillelsen. Med fingeraftryk kan den delvist analfabetiske befolkning markere deres ønske.
Nils Carstensen, rådgiver for Folkekirkens Nødhjælp og i Sudan i anledning af valget, fortæller:
– Den fremstrakte håndflade, valgsymbolet for selvstændighed, er på det seneste blevet standardhilsen i det sydlige Sudan. Derimod gør mange, hvad de kan for at undgå at give hånd i disse uger. Symbolet for fortsat enhed med det nordlige Sudan er to hænder samlet i et håndtryk.
Mens Syd-Sudan stemmer, holder verden vejret. Der skal så utrolig lidt til at starte voldsomme uroligheder i en region, hvor den største del af mændene er vokset op med våben i hænderne. Samtidig opfordrer kirker over hele verden til at bede for, at alt må gå godt i den sprængfarlige situation.
Afstemningsstederne er åbne i en uge, men ingen ved, hvor lang tid der vil gå, før valgresultatet bliver offentliggjort.
