TUNIS REVOLUTIONENS BETYDNING FOR DEN ARABISKE VERDEN

Mellemøst-sagkyndige mener, at revolutionen i Tunis måske er af historiske dimensioner og kan få en afsmittende virkning i den arabiske verden, hvor man ikke er vant til, at en folkeopstand kan gøre det af med en diktator.En af disse sagkyndige er den fremtrædende politiske analytiker ved Det amerikanske Universitet i Beirut, Rami G. Khouri, der idag i bladet “International Herald Tribune” skriver, at den såkaldte Jasmin-revolution i Tunis kan få efterdønninger for utilfredse og ofte ydmygede arabiske borgere til at slippe af med deres frygt og konfronterere deres ledere med krav om seriøse ændringer i, hvordan deres lande styres.

Rami Khouri er – udover sin universitetsstilling – redaktør af et af de største engelsk-sprogede blade i Mellemøsten, “The Daily Star”, der udkommer i Beirut.

Khouri skriver, at omstyrtelsen af præsident Zine el-Abidine Ben Ali af frygtløse borgere, som ikke længere var intimideret af politiet og hæren, er det første eksempel i en generation på, at en arabisk leder og hans system er blevet omstyrtet ved en folkelig aktion. Det markerer afslutningen på samtykke og føjelighed hos de arabiske masser, som er forblevet bemærkelsesværdigt selvglade i årtier, stillet over for den voksende magt af vestligt-støttede arabiske stater.

Sammenlignet med “Solidaritet”
Om den videre betydning af opstanden i Tunis skriver Khouri, at den meget vel kan gå over i historien som det arabiske sidestykke til Solidaritets-bevægelsen i Gdansk skibsværftet i Polen i 1980, der udløste de omfattende protester, som medførte sammenbruddet af Sovjetunionen og dets imperium nogle år senere.

De tunesiske demonstranters klagepunkter omfatter stigende priser og manglende jobs, skriver Khouri, men også den hårdhændede og nedladende måde, som den herskende arabiske elite behandler deres borgere på og nægter dem de mest basiske menneskerets-udtryksmåder, troværdig repræsentation, politisk deltagelse og rimelig adgang til statens ressourcer og det frie markeds muligheder.

Khouri skriver videre om den arabiske TV-station Al Jazeeras dækning af opstanden i Tunis, at denne bragte situationen ind i dagligstuerne hos hundreder af millioner arabere og måske fik nogen på den tanke, at de ønsker at indlede deres egne protester i andre arabiske lande. Dette markerer, at Al Jazeera TV er blevet en politisk magt, som kan spille en rolle med at ændre den politiske tilstand.

Han slutter:

– Det er uvist, hvad omstyrtelsen af Ben Ali vil betyde for vestlige magter som Frankrigs og USA’s interesser og holdninger – det vil afhænge af, hvilken styreform der kommer i stedet for den hidtidige.

I en lederartikel i det israelske dagblad “Ha’aretz” hedder det idag:

– Det vil sømme sig for alle undertrykkende regimer i verden at tage dette seriøst – og det er ikke noget under, at andre arabiske lande ser på den tunesiske opstand med frygt og bekymring.

Den engelsk-sprogede israelske avis “Jerusalem Post” skriver, at det var en autentisk folkopstand forårsaget af manges lidelser og had til en korrupt regering. De arabiske lande er bekymrede. Den økonomiske situation er ikke bedre i Algeriet, Marokko, Libyen, Egypten, Syrien og Yemen, hvor udbredt arbejdsløshed, fattigdom, sygdom, analfabetisme, dybe uligheder og den samme korruption hos den herskende elite grasserer.