Israel har brug for kristne
Den kristne gruppe i Knesset slog fast, hvor vigtig de kristnes støtte er for Israel.Israels nationalforsamling har sin egen kristne partiforening med 18 knessetmedlemmer fra seks partier. I år fyldte Knessets Christan Allies Causus (KCAC) syv år. Det blev markeret på Inbal Hotel i Jerusalem.
– I er Israels stærkeste allierede, fordi I tror på Bibelen. Kristne er nogle af de vigtigste for Israels diplomati. I repræsenterer titusinder af mennesker i verden, sagde direktør Josh Reinstein, da han ønskede kristne og jøder velkomne på Inbal Hotel i Jerusalem.
Partiforeningens formand er Knesset-medlem David Rotem fra partiet Israel Beiteine (Israel vores hjem).
– At I elsker Israel og arbejder for staten Israel over hele verden, er vigtigt. Det faktum at kristne hjælper Israel, viser også, at tiderne skifter. Før var der et billede af jøder, som blev forfulgt af kristne, smidt ud af deres hjem, fordi vi ikke var kristne. I dag møder vi kristne, som elsker jøderne og staten Israel. Jeg tror, at årsagen er, at vi deler de samme værdier, vi tror på Gud og Bibelen, og vi ser alle, at Guds planer opfyldes for vores øjne, sagde David Rotem.
Shai Hermesh er Knesset-medlem for Kadima og formand for den israelske afdeling af World Jewish Congress. Under KCAC-arrangementet talte han om kampen mod anitsemitismen, som forsøger at delegitimere Israel. Han sagde, at de føler en dyb vrede over, at mange ikke vil acceptere jødernes ret til at være i Israel, eller Israels ret til at eksistere. Hermesh konstaterede, at dette er en vanskelig tid både for Israel og landets venner, som gør deres bedste for staten.
– Vi er meget glade for at være med i KCAC og leder efter flere venner. Vi vil have flere til at hasbara (et arabisk ord for at gøre reklame el.lign.).
Hvert år på mødet bliver der udgivet to priser af KCAC sammen med World Jewish Congress og Israels turistministerium. I år fik grundlæggeren af Kristne for Israel, hollænderen Karel van Oordt, prisen fra KCAC.
– Karel van Oordt solgte sin gård, startede Kristne for Israel for 31 år siden og gav alt for denne græsrodsbevægelse. De har fået tusindvis af medlemmer og har samlet mio. af euro ind. Al din energi er gået til Israels folk, Israels land og Israels Gud. Du har virkelig bevist, at du elsker Israels Gud, sagde tidligere Knesset-medlem Binyamin Elon.
I samarbejde med turistministeriet uddelte KCAC også en pris til direktør Marisa Albert i East Gate Foundation for hendes bidrag til Israelsk turisme fra Fjernøsten.