Når teologien lukker i og af

Bibelselskabet har udgivet en bog, der skulle være en indføring i Bibelen, men snarere er det modsatte: en ”udsmidning” af Bibelen – og vel at mærke hele Bibelen, forstået som Guds inspirerede ord.
Hvad sker der, når dem, som sidder i det teologiske elfenbenstårn og smykker sig med titler som dr.theol. og ph.d. mv., sætter sig for at levere en indføring i bøgernes bog, Bibelen?Josua Christensen
Vejle, er lærer på
Lukas-skolen, den kristne friskole
i Vejle.

Det kan man ved selvsyn få en fornemmelse af i en nyere udgivelse fra Bibelselskabet. Desværre er det et sørgeligt vidnesbyrd om, at denne verdens ”vise” ikke magter at forstå det, som rækker ud over humanistisk tænkning og hverdagserfaringerne.
Umiddelbart er En indføring i Bibelen ellers interessant nok, i og med at den på videnskabelig grund systematisk gennemgår strukturen i Bibelen. Man kan derfor lære noget om, hvilket spænd i genrer, forfattere, formål osv., Bibelen råder over. Derudover gives der en historisk oversigt over måder at læse Bibelen på, hvordan de har udviklet sig fra middelalderens bogstavelige læsning, gennem Luthers personliggørelse og til den historisk-kritiske (liberalteologiske) læsning, som har domineret siden oplysningstiden. Det er ikke uvæsentligt at kunne læse Bibelen med en sådan for-forståelse.

Men alligevel taber bogen i troværdighed, når det fx hævdes, at den historisk-kritiske læsning ikke fjerner Bibelens historiske værdi. Hvis Esajas’ Bog er skrevet af mindst tre forskellige personer over flere hundrede år, og det samme i øvrigt kan siges om de øvrige bøgers postulerede forfattere og oprindelser, er de grundlæggende ikke, hvad de giver sig ud for at være. Hvordan kan man så sige, at den ”ganske afgjort” har historisk værdi?
Denne form for teologisk læsning lukker i og af for troen, fordi den reducerer Bibelens ord til skønlitteratur i bred forstand og fjerner dermed behændigt alle elementer af det overnaturlige (jomfrufødsel, skabelse, opstandelse …). Der er ikke længere behov for at tro, da det jo ikke er bogstaveligt, men symbolsk og altså et udtryk for alment menneskelige erfaringer iklædt mytologisk fiktion. Så er vi tilbage ved den græske filosof Xenofanes, som mente, at guderne var skabt i menneskets billede og ikke omvendt.
”At Bibelen er præget af bestemte tendenser og teologier betyder ikke, at Bibelen så ikke har værdi som historisk kilde. Det har den ganske afgjort. Men det er først og fremmest som kilde til, hvordan forfatterne forstod den verden, de levede i” (s. 67).
Jeg har hørt disse synspunkter før og tillader mig ikke at betvivle deres anerkendelse i teologiske akademiske kredse, dertil er forfatterne alt for veluddannede. Alligevel finder jeg det dybt kritisabelt, fordi præmissen er en gennemgribende skepsis overfor Bibelen som Guds ord. Man kunne illustrere præmissens betydning ved at stille den op overfor Indblæst af Gud af cand.mag. og præst i Apostolsk kirke, Bent Bjerring-Nielsen. Her læses Bibelen også litterært, men uden at fjerne dens autoritet som Guds-inspireret og sand i bogstavelig forstand.

At det har vidtrækkende teologiske konsekvenser, hvilken måde Bibelen læses på, kan især aflæses af den behandling, Bibelens apokalyptiske tekster får:
”…grundstemningen af nærforventning, og det vil sige forventningen om, at Kristus kommer igen meget snart. I enkelte kristne samfund lever denne bibelske forventning videre, men ellers er det en fremmed tanke for mennesker i det 21.århundrede, som det kan være svært at sætte sig ind i som andet end en vision, der hører hjemme i tider og begivenheder, som ligger længere væk end lysår i tid og rum.”
Først og fremmest betyder det, at Jesus ikke kommer igen, og at alt det, der har med dommens dag, himmel og helvede, det evige liv, de sidste tider osv. kun skal forstås som den tidlige kirkes måde at forholde sig til trængsler på.
Men når Jesus endnu ikke er kommet, selv om denne forventning har været en del af kirkens DNA, mener forfatterne altså, at vi må opgive at tro på, at det vil ske. Eller rettere: De postulerer, at der er ”enkelte kristne samfund”, der fortsat tror således, underforstået få, marginaliserede og muligvis sekteriske, i modsætning til de fleste moderne mennesker.
Rent teologisk kan jeg ikke tilslutte mig dette synspunkt, og rent faktuelt er det en grov manipulation. Tager vi fat på teologien i den pentekostale bevægelse, som i dag udgør den største kristne retning efter Den Romersk-Katolske Kirke på verdensplan, er ”nærforventning” et definerende kendetegn og har været det siden bevægelsens udspring i 1906 og frem til i dag. Der er heldigvis mange i fri- og folkekirke, som bekender, at hele Bibelen er Guds ord.

Som den skattede forfatter Poul Hoffmann skriver bag på Indblæst af Gud: ”Ingenting må få lov til at rokke det åndelige fællesskab mellem kristne, der tror på hele Bibelen som Guds ord”. Vi skal ikke lukke øjnene for det, som kloge folk kan finde ud af ved at studere Bibelen, men hvis man ikke tror på budskab og indhold, kan det være det samme.
Jeg kan derfor ikke anbefale denne bog.

Gertrud Yde Iversen
og Kirsten Nielsen:
En indføring i Bibelen
240 sider • 249,95 kr.
Bibelselskabets Forlag