Palæstinenserne afviser “pakke”- tilbud fra “kvartetten” og Israel
Den palæstinensiske forhandlingschef, Saeb Erekat, har afvist en “pakke af gestus” fremsat af Israel og den såkaldte Mellemøst-“kvartet” på et møde i München igår.”Pakken” var i form af en række tilbud, udarbejdet inden mødet i München af “Kvartetten”s Mellemøst-udsending, Tony Blair, og statsminister Binyamin Netanyahu.
Tilbuddene omfattede udvikling af infrastruktur og opmuntring til økonomisk vækst i de palæstinensiske områder i bestræbelser på at “formilde” Den palæstinensiske Myndighed (PA) og neddæmpe den internationale kritik i fraværet af fredsdrøftelser.
Skønt Netanyahu ikke direkte omtalte begivenhederne i Egypten, henviste han utvivlsomt til protestdemonstrationerne i Egypten og andre dele af den arabiske verden, da han sagde, at disse gestus skal fremme stabiliteten ved at forbedre palæstinensernes livskvalitet og bidrage til fred og sikkerhed i området.
“Pakken” omfattede en forbedring af infrastrukturen for palæstinensiske bydele i Øst-Jerusalem, tilladelse til to palæstinensiske byggeprojekter i byen, opførelse og renovering af politistationer i syv palæstinensiske byer i “B”-området og bygning og istandsættelse af sundhedsklinikker og skoler i “C”-området.
Hvad Gaza angår, tilsagde Israel at det bl.a. vil tillade indførsel af tilstrækkeligt byggematerial til området, således at der kan bygges elektriciotets- og vandanlæg, et kloakeringsanlæg, 20 nye byggeorojekter – udover de 100 der allerede er godkendt – samt skridt til fremme af eksport fra Gaza, særligt hvad angår møbler, tekstil og landbrugsvarer.
Såvel Netanyahu som Blair talte om udvikling af to naturgas-felter, det ene ejet af Israel og det andet af palæstinenserne.
Erekat
PA afviste imidlertid disse incitamenter som “nonsens og uakceptable”.
– Det er bedrager, og vi behøver ikke sådanne gestus, sagde Erekat. Vi behøver en løsning, der omfatter bosættelsesfrysning og accept af to-stats løsningen baseret på 1967-grænserne.