Profit låser fattige i gæld
Nogle udbydere af de populære mikrolån sætter profit højere end mennesker, advarer Oikos.
DR sendte dokumentarprogrammet Fanget i mikrogæld den 31. januar. Her kritiseres mikrolån for at bringe fattige i gældsfælder, fordi de ikke kan tilbagebetale de høje renter. Forkasteligt, mener det danske pengeinstitut Oikos.
I programmet er det især Nobelprisvinderen Muhammed Yunus, der kommer under journalist Tom Heinemanns lup. I 35 år er Yunus blevet hyldet for at have udviklet idéen med mikrolån til især fattige kvinder, og det fik han i 2006 Nobels Fredspris for.
Programmet dokumenterer dog, at kvinderne i gennemsnit betaler 30 procent i renter på lånene, som de skal begynde at afdrage allerede efter en uge.
I andre finansinstitutioner er renten 40, 100, ja op til 200 procent. Det gør, at kvinderne skal låne penge for at afdrage lånene, og gældsfælderne er dermed umulige at komme ud af.
Og det er stik imod idéen bag mikrolånene at hjælpe mennesker ud af fattigdom med selvrespekten i behold. I stedet for gaver og donationer får fattige disse lån til at starte egne små virksomheder. Virksomhederne indtjener pengene, og erfaringen viser, at ca. 98 pct. af låntagerne betaler pengene tilbage.
Pengeinstituttet Oikos i Århus og København er et af de pengeinstitutter, der geninvesterer overskuddet i mikrolån til den tredje verden. Oikos blev startet af en række kirkelige organisationer tilbage i 1994. Ideen blev født på Danske Kirkedage i Hillerød i 1989.
Sammen med paraplyorganisationen Dansk Forum for Mikrofinans er Oikos nu rystet over den spekulation, der åbenbart florerer i visse pengeinstitutter. Det skal stoppes, mener initiativtager til Oikos, Flemming Kramp:
– Det kan kun være i Oikos interesse, at de mikrofinansaktører, som presser markedet for at skabe profit og dermed risikerer at gøre mere skade end gavn for fattige, bliver stoppet i deres foretagende.
Aktører inden for mikrofinans presser markedet for at skabe profit og gældsætter fattige. De bør stoppes, mener Flemming Kramp fra Pengeinstituttet Oikos, der investerer overskuddet i mikrolån til fattige iværksættere i den 3. verden.
Her forklarer han, hvorfor renten til mikrolån må være højere end ved almindelige banklån:
– Små lån er dyre at administrere, og der følger ofte undervisning og oplæring med. Når det er sagt, må man nok spørge, om en årlig forrentning på 100 pct. er rimelig, sådan som det har været tilfældet hos Compartamos i Mexico.
Den høje rente får mange ord med på vejen i programmet Fanget i mikrogæld, der blev vist på DR i mandags. Men kun et enkelt sted i programmet omtales det, at det er den årlige rente, der tales om, fortsætter Flemming Kramp:
– De fleste små lån er nemlig kortfristede. Et eksempel: Maria låner 100 kr. og køber en sæk ris, som hun sælger i små portioner i løbet af den kommende uge. Det betaler hun måske 2 kr. for i rente, men ganger man de 2 kr. med årets 52 uger, får man en rentesats på 104 % p.a. I velfungerende mikrolånsprojekter ligger renten typisk på 20-30 %.
– Mikrofinans er et godt værktøj til at hjælpe folk ud af fattigdomsfælden, hvis det gøres rigtigt og på en ansvarlig måde! Med den popularitet, som mikrolånene har fået, er der stærke kræfter, som vil presse markedet i en kommerciel retning, hvor profitten bliver vigtigere end de mennesker, der skal være i centrum, konkluderer han.
Flemming Kramp er forfatter til hæftet: Mikrofinans forretning eller udviklingsværktøj, som kan downloades fra Oikos.dk.
