Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Kære Suh
Jeg har erfaret, at jeg i mit liv generelt har svært ved at slippe mine skuffelser, også selvom det bare er over små ting. Nogle gange bebrejder jeg mig selv, at jeg ikke fik tænkt mig godt nok om. Men det kan også være ting, som jeg slet ingen indflydelse har haft på, og som bare gør mit liv surt.
Nogle mennesker kan ligesom bare ryste det af sig og komme videre, mens jeg grubler og vender og drejer det i mit hoved og bare bliver mere og mere ked af det og vred over, at det skete. Det er slet ikke konstruktivt, og jeg vil rigtig gerne have et råd til, hvordan jeg bryder dette mønster.
Hilsen Den skuffede
Kære Skuffede
Der er nogle mennesker, der prøver at give skuffelser/modgang en eller anden form for objektiv smerte-værdi. Jeg burde ikke være så ked af det, for han/hun har jo været det eller det igennem
, eller han/hun skulle tage at komme videre, for jeg har da overlevet dit eller dat
. Faktum er, at følelser og oplevelser aldrig kan måles og vejes, og at de betyder noget forskelligt for os hver især. Hvad der kan være en stor ulykke for den ene, kan være en bagatel for en anden og omvendt.
Små børns verden kan bryde fuldstændig sammen ved udsigten til at skulle spise en lille dusk broccoli, mens en voksen som regel har den mentale kapacitet til at sætte sig ud over øjeblikkets ubehag og i stedet fokusére på fordelene på lang sigt. Når du altså føler et stort ubehag eller stor skuffelse over forskellige ting – store eller små, er det sandsynligvis fordi netop den, du er, har en logisk grund til at reagere, som du gør. At grunden er logisk betyder ikke, at den nødvendigvis er sund, men at der dog højst sandsynligt er en forståelig forklaring på din reaktion!
For at kunne bryde dit mønster vil det derfor være en god idé, at du prøver at analysere årsagen til dine reaktioner. Hvilke tanker er det, der farer igennem dit hoved når du bliver skuffet? Hvad går dine selvbebrejdelser ud på? Hvor kender du denne måde at tænke på fra? Og hvad får du ud af det? Bruger du det réelt til noget fornuftigt? Til at lære om dig selv til at udvikle dig?
For mange med denne problematik handler det bl.a. om, at de retter alle vrede følelser mod dem selv, og de bliver således til en stor kølle, man kan banke sig selv i hovedet med. I sådan et tilfælde er der ikke andet at gøre end at øve sig i at stoppe med dette! Det kan være en lidt større psykologisk proces, som man måske skal have lidt hjælp til, men det overordnede rationale er enkelt nok: som udgangspunkt ønsker vi alle det bedste for os selv og har derfor ikke intentioner eller ønsker om at skade os selv. Når nogle ting derfor går galt, bør vi ikke straffe os selv, men i stedet søge at få raset af uden at ramme os selv. Sørg for at få afreageret i badet, i bilen, i skoven, ved stranden, sammen med Gud osv. men hold dig selv fri.
Læg også mærke til, om der i de tilfælde, hvor du ved, at du ikke har haft nogen indflydelse, måske alligevel ligger en lille selvbebrejdelse eller magisk tænkning bag: hvis jeg bare var gået den anden vej; jeg må have gjort noget galt tidligere, som nu hævner sig ;eller Gud straffer mig for noget osv.
Til sidst: vær opmærksom på, at det vi fylder vore tanker med også giver den samme frugt. Hvis du altså ved, at du bliver trist og vred over en skuffende oplevelse, som du ikke kan ændre ved, så lad være med at give minderne yderligere næring! Fokusér i stedet på noget positivt eller glædeligt. Det er ikke altid helt let, så gør dig umage og vær kreativ, læs, se en film, gå en tur, snak med nogle venner, bag, lav mad osv. I det hele taget er kropslige distraktioner gode i denne forbindelse.De giver hjernen nye input, som den er nødt til at forholde sig til, i stedet for sig selv. Det bryder de gamle tankerækker, og det er formentligt også derfor, så mange mennesker spiser eller drikker, når de er bekymrede.
Held og lykke med det.
Hilsen Suh
Kære Suh
Man siger ofte, at der er dem, der ser et glas som enten halvt fyldt eller halvt tomt. Jeg forstår godt billedet og genkender også de forskellige typer, billedet beskriver, men hvad jeg ikke forstår er, hvorfor det er sådan delt op. Der er jo egentlig ikke nogen fordele ved at tænke på tilværelsen som halvt tom, så hvorfor er der alligevel nogle, der gør det? Hvordan bliver man enten den ene eller den anden type? Og kan man skifte position?
Hilsen K.
Kære K.
Det er rigtigt, at man lidt forenklet kan dele folk op i den optimistiske eller pessimistiske kategori. Nogle mener, at der også er en realistisk (neutral) kategori, men noget forskning tyder på, at der i praksis ikke er så meget forskel på pessimisterne og realisterne. Til gengæld har man flere gange lavet undersøgelser, der viser, at mennesker med optimistiske briller faktisk trives bedre end de to andre kategorier. De har mere livskvalitet, mindre sygdom, mindre stress og færre depressioner. Så hvorfor er vi ikke alle optimister?
For det første er vores tilgang til verden og andre mennesker langt hen ad vejen noget, vi har tillært os. Vore forældre og andre betydningsfulde voksne er rollemodeller for os, mens vi er børn, og meget af det vi ser dem udleve, efterligner vi både be- og ubevidst. Har vore rollemodeller altså en primært negativ tilgang til livet, ja, så er det sådan, vi lærer, at man gør. Denne livsanskuelse bliver dét, der er meningsfyldt, velkendt og giver os derfor en tryghed. Den mere optimistiske livsanskuelse kan derimod opleves som urealistisk, naiv, farlig, tankeløs osv., og skulle man prøve at springe ud i dette, kan det være angstprovokerende, fordi man ikke ved, hvordan man gebærder sig tænker, taler og mener i denne verden. Udfordringen er så her ikke at give op, men blive ved med at prøve. Støtte og opmuntring samt hjælp fra mere erfarne er af uvurdérlig betydning.
For nogle mennesker er det negative syn, ud over at være et nedarvet livssyn, også et system, der giver mening. Man forestiller sig, at man kan afværge de værste ting ved at bekymre sig forud. Eller at man kan undgå skuffelse ved altid som udgangspunkt at regne med et nederlag: Så kan man jo kun blive positivt overrasket. Det ærgerlige er, at vores livssyn og indstilling til livet ofte bliver en selvopfyldende profeti tror man på sig selv, vil man ofte også træffe de valg/yde de præstationer, der netop giver én de ønskede resultater. Tror man ikke på, at noget lykkes, vil man omvendt være mere tilbøjelig til at trække sig fra de muligheder, der netop kunne skaffe én succes. Og sådan bliver man desværre kun bekræftet i sin antagelse. Og så kan man jo tænke over, om et par reelle skuffelser mon ikke er bedre end et langt liv med konstante forventninger om det værste?
Hilsen Suh
Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, eller mail til: Suh@Udfordringen.dk
