Bethesda synger igen

Lørdag den 30. april fyldes festsalen i det gamle missionshus ”Bethesda” på Israels Plads i København med sang.
Det sker, når flere hundrede mennesker fra nær og fjern mødes for at lovsynge Gud med de gode gamle vækkelsessange, der blev sunget i missionshusene gennem mange årtier.
Der bliver desuden mulighed for at lytte til forskellige musikalske indslag, bl.a. sange af Kvistgårdkoret og solosang ved Merete Laursen, Inger Merete og Henrik Tuxen. I løbet af aftenen holder Egild Kildeholm Jensen en kort tale.