Formand for Danske Kirkedage

Lektor Viggo Ernst Thomsen er udpeget som formand for kirkedagskomiteen.
Viggo Ernst Thomsen er 53 år og underviser til daglig på University College Nordjylland.
– Jeg ser frem til, hvordan vi kan få skabt en frugtbar vekselvirkning mellem det lokale og det nationale med et klart internationalt udsyn og en økumenisk bredde. Danske kirkedage skal inspirere og irritere, opbygge og provokere – og give deltagerne mulighed for herlige horisontudvidende samtaler på kryds og tværs, siger han.