Hjælp til autister nu lige ved hånden
Peter Øhrstrøm fra Aalborg Universitet leder et EU-projekt, der udvikler mobiltelefoner med passende adfærdsmønstre i pressede situationer.
Simon er 17 år og velbegavet men også meget højrøstet. Han ved det godt selv. Også at han nogle gange kan blive frygtelig vred og reagere underligt på meget små ting.
Hvis han fx står i bussen, og buschaufføren ikke stopper, selvom han har trykket på knappen, kan han blive så vred, og det kan gå ud over alle mulige omkring ham. Men på grund af EU-projektet HANDS kan han nu tage sin mobiltelefon op, lige inden han er ved at gå amok, og trykke på knappen Jeg kører i bus, så får han en strategi på, hvad han skal gøre en strategi han i forvejen har indøvet med sin lærer.
HANDS er tre-årigt projekt under EU og koordineres af Peter Øhrstrøm, der er professor ved Aalborg Universitet, medlem at Etisk Råd og aktiv i den lokale pinsekirke. Peter skal få de ti partnere i Europa til at arbejde sammen det er fire skoler for unge med autisme og tre softwarefirmaer og tre universiteter.
– Mange unge teenagere med autisme er vældig begavede. Mange af dem er gode til matematik, er gode læsere og mange andre ting. Men de har samtidig problemer med det sociale. De kan ikke relatere til andre mennesker. De ved ikke, hvordan man opfører sig. De har svært ved at finde ud af en social kodeks, så på dét felt er de dårligt begavede. Og det er noget, deres lærere hele tiden arbejder med. Hvordan får jeg hjulpet den her teenager til at klare socialt vanskelige situationer?
– I autismepædagogikken har man udviklet strategier som fx huskesedler. Når eleven kommer i den svære situation, skal tage sin huskeseddel op og kigge. Men hvorfor ikke bruge mobiltelefonen? Hvorfor ikke udvikle Smartphones, der kan understøtte den enkelte teenager, så vedkommende kommer til at klare sig bedre socialt?
I HANDS har universiteterne lavet en værktøjskasse efter at have talt indgående med lærerne om deres daglige erfaringer. De er eksperter i, hvordan man underviser autister i praksis.
– Så kan den enkelte lærer tage af værktøjskassen og strikker et persuasivt system sammen, som skal få eleven til at skifte adfærd i en given situation.
Ordet persuasivt kendetegner en ny trend i mange forskermiljøer, der handler om persuasivt design. Dvs. hvordan vi får brugt teknologien, så vi får brugeren til at skifte holdning eller adfærd.
– Det er det, vi vil. Vi vil have, at de teenagere med autisme, som kan gå amok pga. fuldstændig små og ubetydelige ting, skifter adfærd, så det ikke sker. Det er godt for dem selv og os alle sammen. Det er godt for samfundet, for ellers bliver de marginaliserede, siger Peter Øhrstrøm.
Kan man forestille sig, at det kan udvikles i mildere grad? Alle har jo deres skævheder.
– Det gør vi nemlig nu. Vi har jo et elitestudie i persuasivt design, og der er to af vores elitestuderende, som vil prøve at bruge værktøjskassen til andre end autister. En af faciliteterne er GPS-styret, så hvis man er bestemte steder, kan man få en særlig besked og svare på den.
– Der er også en masse etik i det her, for hele systemet er baseret på en kommunikation med en server. Der oplagres ganske mange private oplysninger om den enkelte teenagers adfærd, og det skal man selvfølgelig passe på og ikke udstille. HANDS har sit eget etiske råd, hvor forældrene også er repræsenterede.
