Skole og sundhed i Honduras
Lars og Marie Øgendahl Overgaard rejste til Honduras den 20. februar. De skal arbejde to år som henholdsvis lærer og sygeplejerske på børnehjemmet Emmanuel.
Lars opgave bliver at undervise på Emmanuels skole, herunder særligt den internationale del. Marie skal indgå i sundhedsarbejdet for børnehjemmets 400 børn.
Lars og Marie er begge 26 år og tilknyttet Ålborg Frimenighed. De rejser ud gennem Viva Danmark via det kirkelige volontørprogram Impact.