Digitalt orgel i Tirslund
I Tirslund Kirke i Sønderjylland har man længe trængt til et nyt og moderne orgel. Det gamle kirkeorgel havde kun et manual og fire stemmer. Derfor har menighedsrådet forsøgt sig med et digitalt orgel på prøve for at undgå en stor investering i et almindeligt orgel. Reaktionerne fra menigheden har været meget positive, og lige før årsskiftet blev det gamle orgel pillet ned. Nu er det digitale elektroniske orgel permanent baggrund for salmesangen i kirken.