Et enkelt møde kan ændre alt
Af Lisbeth Thomsen. Redaktionssekretær på Udfordringen. Korsfæstelsen er overstået, kvinderne har set Jesus, men disciplene samles bag låste døre af frygt for de jødiske ledere. Og så sker det fantastiske pludselig står Jesus midt i blandt dem!
For disciplene må det være det absolutte højdepunkt i deres liv sammen med Jesus. De har fulgt ham, siden han trådte frem på den offentlige scene. De har været en del af hans tjeneste med mirakler, drama, konflikter, kærlighed, berømmelse, vold, misundelse og sammensværgelse – ja, listen er uendelig. Hans liv var uden sidestykke, og virkeligheden overgår her enhver tænkelig opdigtet filmfortælling.
Så kulminerer handlingen med korsfæstelsen, og nederlaget virker på dette tidspunkt overbevisende og uundgåeligt for disciplene. Nu var alt tabt. Jesus var borte for evigt, og de nærmeste fremtidsudsigter indeholdt kun ydmygelsen over at have satset alt på en person, som nu var død. Der var kun tomhed tilbage. Og så står han pludselig midt iblandt dem. Kvinderne talte sandt, da de sagde, at de havde set ham. Det er ikke forbi, de har ikke spildt tre år af deres liv og satset liv og rygte for ingenting. Jesus er tilbage. Håbet er tilbage. Glæden er tilbage.
Som altid ved Jesus præcis, hvad disciplene har brug for. På samme måde som han ved, hvad enhver troende har brug for i dag. Disciplene havde låst sig inde på grund af frygt, og det første, Jesus giver dem, er fred. Hvilken velsignelse det er, når den indre fred vinder over omstændighederne, og frygten mister sin magt.
Da det med freden er på plads, giver Jesus dem deres livs opgave. Han udsender dem og giver dem en overvældende autoritet. Autoriteten til at tilgive mennesker deres synder og til at nægte dem tilgivelse. Sammen med Jesus havde de helbredt og udfriet mennesker, men nu fik de en endnu større magt.
På et øjeblik er situationen fuldstændig ændret. Frygt er afløst af fred. Og i stedet for at vende hjem til familie, venner og de gamle erhverv med halen mellem benene, giver Herren dem en opgave, som overgår alt, hvad et menneske kan drømme om at udrette. Man kunne næste ønske, at Johannes havde brugt mere tid på at fortælle om disciplenes glæde og reaktion.
For tvivleren Thomas var der også håb. Man fristes næsten til at tro, at Thomas tvivl har til formål at trøste alle, der siden har kendt til tvivlen i troen. Tak for Thomas tvivl lyder det sikkert hos de fleste. Når Jesus havde medlidenhed med ham og gjorde, hvad der skulle til, for at han skulle tro, så er der håb for alle tvivlere. For Jesus har medlidenhed med vores skrøbelige menneskelighed. Og selv om det er saligere at tro uden at have set, så virker det betryggende, at Thomas ikke mistede sin plads blandt de 12 med sit ultimatum. Sammen med Thomas og faren til drengen med den urene ånd (Mark. kap. 9) må vi råbe Jeg tror, hjælp min vantro. Og afstanden mellem tvivlen og hjælpen er kun en lille desperat bøn.
Det gælder, uanset hvad tvivlen handler om, og hvor længe vi synes, vi venter på bønnesvar. Og når Jesus så møder os, kan han ændre alt på et øjeblik og vende alt det, vi opfatter som nederlag, til en ny begyndelse. Som disciplene oplevede det, da Jesus pludselig stod midt iblandt dem.
