Et farligt broderskab?

Kronikken i denne uge går tæt på Det Muslimske Broderskab og dets rolle i muslimske lande og ser på, om Broderskabet er en trussel mod Israel. I Israel følger man nøje, hvilken kurs Det Muslimske Broderskab vil tage i Egypten i tiden indtil præsidentvalget til september. Man har noteret sig en ildevarslende tone fra Cairo, da et ledende medlem af Broderskabet, Muhammad Ghannem, i et interview med det iranske nyhedsbureau Al-Alam udtalte, at han gerne ser, at det egyptiske folk forbereder sig på krig mod Israel. Faren for en egyptisk-israelsk krig er imidlertid minimal i betragtning af det udbytte, begge lande har opnået ved deres fredsaftale i 1979. Nok er freden mellem dem ikke varm. Men den er der.
Det Muslimske Broderskab er den oppositionsbevægelse, der er bedst forberedt på valg. Dets chancer for at tage magten menes imidlertid at være små. Flere politiske iagttagere siger, at Broderskabet vil indtage nogenlunde den samme stilling, som de ultra-ortodokse partier i Israel: influere regeringen, men ikke lede den.
Man er i Israel på det rene med, at den folkelige revolution i Egypten ikke er ovre, og at demonstranterne – selv om det er lykkedes dem at fjerne præsident Hosni Mubarak fra hans stilling – ikke hviler på laurbærrene, men stadig påtænker at ændre politiske realiteter. De revolutionære, der bragte Mubarak-styret til fald, vil gøre deres til, at Egypten påny bliver den ledende nation i den arabiske verden.

Ledere fra Det Muslimske Broderskab går arm i arm under en af demonstrationerne mod Mubarak-styret i Cairo i Egypten.

Vil oprette et parti

Det Muslimske Broderskab, der længe har været forbudt og stadig er det, har nu afsløret, at det vil danne et politisk parti, når demokratiet er oprettet.
– Broderskabet tror på frihed ved oprettelse af politiske partier og er opsat på at blive et politisk parti, siger dets talsmand, Muhammad Mursi, i en udtalelse på Broderskabets webside.
Et fremtrædende medlem af bevægelsen, Essam el-Arien, siger, at der ikke vil blive en kandidat ved præsidentvalget, ”fordi dette vil kunne være for kontroversielt”.
Broderskabet er Egyptens første velorganiserede massebevægelse med politisk indflydelse, og det er landets største oppositionsgruppe. Det blev grundlagt i 1928 af en skolelærer ved navn Hassan el-Banna.
Det er verdens ældste og største islamiske bevægelse med tilknytninger i over 100 lande verden over og med tilhængere i Europa og USA.
Om el-Banna vides, at han – ifølge John Loftes fra det amerikanske udenrigsministerium – var en glødende tilhænger af Adolf Hitler og ofte sendte ham breve.
Mark Erikson ved bladet ”Asia Times” skriver, at ”islamisme er fascisme med et muslimsk ansigt, der er født med og af Det Muslimske Broderskab”. Broderskabet har global status og udøver magt og påvirkning i næsten alle lande med en muslimsk befolkning. Det har politiske partier i mange mellemøstlige og afrikanske lande, inkl. Jordan, Bahrain, Tunesien, Algeriet, Irak, Sudan, Somalia og Yemen.

Inspiration for Al Qaeda

Mamoun Fandy, en arabisk medie-sagkyndig og politisk analytiker, siger:
– Det Muslimske Broderskab var den første islamske organisation med global rækkevidde. Det har kontorer i USA, Tyskland, Frankrig, Malaysia og i hele den arabiske verden.
Bevægelsen har inspireret adskillige radikale islamiske organisationer verden over, og det er moderen for jihad-ideologier og tænkning. Al Qaeda og mange andre jihadist-bevægelser er sidegrene af Det Muslimske Broderskab.
Før han oprettede Al Qaeda, var Osama Bin-Laden medlem af Broderskabet. En af hans nærmeste medarbejdere, Ayman al-Zawahiri, og hjernen bag angrebet på New York skyskraberne, Khalid sheik Mohammed, tilhørte ligeledes Det Muslimske Broderskab.

Broderskabets mål

Også den ekstremistiske palæstinensiske Hamas-organisation i Gaza-striben er en udløber af Broderskabet. Hamas fastslår i artikel II af dets charter:
– Den islamiske modstandsbevægelse er en af fløjene af Det Muslimske Broderskab. Den Muslimske Broderskabs-bevægelse er en universel organisation, som udgør den største islamiske bevægelse i moderne tid. Den karakteriseres af sin dybe forståelse af islamske opfattelser af alle livets aspekter, kultur, tro, politik, økonomi, undervisning, samfund, retfærdighed og dom, udbredelsen af islam, kunst, information, det okkultes videnskab og konvertering til islam.
På Broderskabets officielle webside står der, at jihad er islams vigtigste redskab for at fremme en gradvis global islamisk revolution, der skal genoprette kalifatet over tre kontinenter som forberedelse på erobringen af Vesten og til sidst oprettelse af en global islamisk stat.
Broderskabets mål er dannelsen af en sådan stat med islamisk sharia-lov. Broderskabets motto er: ”Allah er vores formål, profeten er vores leder, koranen er vores lov, jihad er vores vej, og vores højeste håb er at dø for Allahs sag. Sharia sikrer frihed for alle. Organisationen accepterer ikke princippet om adskillelse af kirke og stat”.
Om Israel siger næstlederen af Broderskabet, Rashad al-Bayoumi, at han opfordrer den egyptiske regering til at trække sig tilbage fra fredstraktaten med Israel.
– Det er nødvendigt at opløse fredsaftalen med Israel, udtaler al-Bayoumi.
En af Broderskabets ledere, Muhammad Mahdi Akef, har sagt:
– Jøden er fordømt til pogromer og forfølgelse.
Et voldsomt udfald mod Israel er en udtalelse af et fremtrædende medlem af Det muslimske Broderskab, Kamal El Halbawy, som under et nyligt besøg i Iran sagde:
– Hver aften, når jeg går i seng, beder jeg til, at jeg må vågne og se, at Israel er slettet af landkortet.

Jag amerikanerne væk

Halbawy, der er bosat i London og kendt som Broderskabets ”ansigt over for Vesten”, sagde videre, at han håber, at Egypten bliver en virkelig islamisk stat, ligesom Iran, at Egypten og den islamiske verden behøver ledere som præsident Mahmoud Ahmadinejad og bør slutte sig til en ny verdensorden sammen med Iran, Venezuela, Hizbollah og Hamas for at jage amerikanerne bort.
En amerikansk professor, Alon Ben-Meir, der underviser i faget ”internationale forbindelser” på New York Universitet, kommer ligeledes ind på Broderskabets rolle efter omvæltningen i Egypten.
Han skriver i en artikel i ”Jerusalem Post”, at et sandsynligt scenario er, at Egypten vil blive stærkt influeret af Det Muslimske Broderskab ”som principielt afviser Israel,” og at ”den kolde fred mellem Israel og Egypten vil blive endnu koldere”.
– Israel må nyvurdere dets politik over for de arabiske lande, skriver Ben-Meir.
Det Muslimske Broderskab influerer mange muslimske ekstremister i området, inkl. dets sidegren, Hamas.
Israel er – med rette – dybt bekymret over Broderskabets forspring frem for andre grupper til at få en indflydelse på et demokratisk Egypten – eller tilmed lede det.
Hvis Broderskabet får en prominent rolle i Egypten, vil der opstå frygt for, at fremgang for islamister i andre nationer og islamistiske grupper vil forene sig mod en fælles fjende: Israel. Hvordan Broderskabet opfatter sig selv og dets mission fremgår af en bog, skrevet af bevægelsens leder i Egypten 1996-2002, Mustafa Mashhur. ”Jihad er vejen” er bogens titel. Bogen omtaler jihad (hellig krig) mod ”de forbryderiske, tyvagtige Zion-bander”.
Essam el-Erran, medlem af Broderskabets styreråd, skriver i bladet ”International Herald Tribune” følgende om bevægelsens ønsker:
– Det Muslimske Broderskab er forpligtet til at slutte sig til de nationale bestræbelser på at fremme reformer og fremskridt. Vores agenda er den samme som det egyptiske folks. Vi sigter mod at opnå reform og rettigheder for alle, ikke blot for Det Muslimske Broderskab, og ikke blot for muslimer, men for alle egyptere. Vi ønsker ikke at indtage en dominerende rolle i den forestående politiske overgang. Vi forestiller os oprettelsen af en demokratisk, civil stat, med frihed og retfærdighed, som er centrale islamiske værdier.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Om Israel – ikke et ord.

Et barnebarn til Broderskabets stifter, professor Tariq Ramadan, der underviser i faget islamiske studier ved Oxford Universitet, siger, at de ældre ledere af bevægelsen ikke længere repræsenterer de unge medlemmer. De unge er meget mere åbne over for verden, ivrige efter at få nye interne reformer – og er fascinerede af det tyrkiske eksempel.
– Bag den forenede, hierarkiske facade er der modstridende indflydelser, siger professor Ramadan.
Ingen kan spå noget om den vej, Broderskabet vil slå ind på.

Af Richard Oestermann. Israel-korrespondent og forfatter. Bosat i Israel.


Artiklen fortsætter efter annoncen: