Gudstjeneste på universitetet
Studerende i Aarhus har i de sidste måneder kunne holde aftengudstjeneste i vante omgivelser – på Aarhus Universitet.Gud, jeg kommer, som jeg er, synger en sorthåret kvinde, mens en ung mand med halvlangt hår spiller guitar ved hendes side. Lyset er dæmpet, men to fyrfadslys vugger til musikken på hvert kaffebord, de unge sidder omkring. Oppe foran står et hvidklædt bord med to store blafrende bloklys på hver side af brødet og vinen i midten.
Forestil dig en gudstjeneste i en hyggelig indrettet kaffestue på Aarhus Universitet står der på plakaten udenfor, der fører ind til Aftenkirke på universitet.
Aftenkirke er en gudstjeneste, der er arrangeret af unge kristne i Aarhus. De begyndte i november, holdt pause i eksamensperioden i januar og fortsatte med gudstjenesterne i februar måned. I begyndelsen holdte de gudstjenesterne om søndagen, men fra februar blev de flyttet til tirsdagen for at gøre tidspunktet mest belejligt for de studerende.
Peter Randrup Nilsson er med til at arrangere aftenkirke. Det er et godt sted at komme som åndeligt søgende, siger han, og så ser han det som en mulighed på et sølvfad til at invitere sine medstuderende med i kirke.
Vi forsøger at tale i det sprog, som folk selv taler, og forklare hvad der sker, så det ikke er abstrakt eller mærkeligt. Og så tager vi relevante emner op, fx har vi haft en serie med ‘tro & videnskab’, siger han.
Men nu kører en prædikenserie med titlen Jesus som…, og i aften taler studenterpræsten på handelshøjskolen i Aarhus, Elisa Morberg Wejse, om, at Jesus er livets brød.
– Hvem kender ikke til brød? Det er noget af det mest grundlæggende i vores liv, og alle spiser det, om det så er baguette eller rugbrød, siger Elisa Morberg Wejse og fortæller videre, at Jesus er brødet. Han vil give os det i gave. Vi skal ikke gøre noget for det, men bare tage imod det, siger hun.
Elisa Morberg Wejse blev selv kristen under sin studietid, hvor hun læste teologi, da hun tænkte, at hun her måtte kunne finde svar på livets spørgsmål. I aften har hun ladet præstekjolen blive hjemme i skabet. I stedet markerer en flad, lille, hvid krave i skjorten, at hun er præst.
– Vi mennesker skal turde at tage det spring og komme til ham (Jesus, red.). Jeg møder mange studerende, der er interesserede, men hvor er det svært at tage imod, og ofte fylder skepsissen og hvad andre tænker så meget, at de ikke tør tage springet, selvom de gerne ville, siger hun.
Efter prædikenen er der tid til refleksion. Der er forbøn i et af de bagerste hjørner og mulighed for at tale om prædikenen ved bordene.
Det er på grund af de to studenterpræster i Aarhus, at de unge kristne har adgang til at holde Aftenkirke på universitetet. Det er et samarbejde mellem studenterpræsterne, unge fra Århus Valgmenighed og KFS. Og Elisa Morberg Wejse er begejstret; ikke bare fordi det holdes på universitetet men også, fordi det er de unge selv, der er drivkraften.
Nu handler det bare om at få det gjort kendt, siger hun forventningsfuldt og påpeger, at aftenkirke ikke har kørt så længe.
Denne aften er 30 mødt op, hvoraf flere er med til at arrangere gudstjenesten. Men der er også nogle åndeligt søgende, der kommer igen og igen, fortæller Peter Randrup Nilsson. Han tror, det skyldes formen.
– Vi laver en gudstjeneste, hvor de kan få lov at møde Gud med al den skepsis, de har, siger Peter Randrup Nilsson.
Sidste del i gudstjenesten er nadveren – Jesus som brød og vin – der bliver givet til de unge, som nu står i en rund ring foran det hvidklædte bord.
