Debat

Debatindlæg er udtryk for læserens egen holdning – ikke nødvendigvis Udfordringens. Max 200 ord. Red. forbeholder sig ret til at forkorte og udelade indlæg.

Oppositionen nationaliserer Folkekirken

Stig Grenov er næstformand i KD.

Når partierne fra Folketingets venstre side vil gennemtvinge en ligestilling af vielsesritualet for homo- og heteroseksuelle, er det et overgreb mod trosfriheden. Kristendommen er en tro og ikke en tumleplads for populistiske politikere, der tror de skal skrive det tredje testamente efter egen hellige overbevisning. Det interessante er ikke, hvad gennemsnitsdanskeren mener ifølge Epinion, men hvad de medlemsvalgte biskopper finder rigtigt, i forhold til kirkens teologiske indhold.
Hvis Folketinget blander sig i vielsesritualer, har det langt større konsekvenser end den berørte sag. Alt lige fra, om der skal bedes for kongehuset til, hvilket køn, Gud har, eller om Jesus opstod fra de døde, vil derefter kunne afgøres af politikere. Kristendemokraterne mener, at Grundloven skal opfyldes, ved, at Folkekirkens forhold ordnes ved lov. Folkestyret har behov for en instans uden magtbeføjelser, der taler menneskets sag uafhængigt af de politiske vinde. Hvis kirken mener, at ægteskabet er en velsignelse af kærligheden mellem mand og kvinde, kommer det ikke politikerne ved. Derfor burde kirkeminister Per Stig Møller (C) afvise at blande sig i kirkens indre forhold.
Stig Grenov
Næstformand i KD

Ordet nåde

Der var en, som skrev noget om ordet nåde. Nåde er noget man får, som man ikke har gjort sig fortjent til. Mens miskundhed er noget, man ikke får, men har fortjent. Det vil sige,at alle har syndet og vil gå fortabt, om de ikke bliver født på ny. Men Gud viser dem miskundhed, som omvender sig. Ef. 2,4-5 og giver dem del i nåden. Rom. 5,2.
Og så skrev vedkommende, at det ikke er rigtigt, at en kristen skal være fattig i ånden men rig. Nej, ingen var så fattig i ånden som Kristus selv. Han fandt aldrig på noget selv, eller gjorde noget uden dét, Faderen ville. Dét er betydningen af at være fattig i ånden. Ja fuldt og helt kun at gøre Guds vilje.
Immi Dam

Blasfemi i tv-påskeprogram

“Den sidste nadver” var titlen på et afsnit af tv-udsendelsen “Spise med Price” i DR 1 skærtorsdag. Ifølge programmet dækkes der op med (mere eller mindre) bibelske retter i en menu, der blander jødiske, kristne og mellemøstlige traditioner på forbilledlig vis.
Nu kunne man så spørge, hvor forbilledligt det er at gøre “den sidste nadver” til multikulturel gastronomi? Der er ikke noget måltid i historien, som handler så lidt om madkunst som dette.
Og hvorfor ikke kalde tingene ved deres rette navn, som er “den hellige nadver”? Så var tv-måltidet skærtorsdag måske blevet vist så megen respekt, at seerne var blevet forskånet for følgende: Nogle ingredienser blev rørt sammen til en masse med konsistens og udseende som fars, hvilket gav anledning til en bemærkning, som vist skulle være morsom: “Er det derfra, det kommer: “Fars, fars, hvorfor har du forladt mig?”
Det var ikke blot mindre bibelsk, men en groft blasfemisk forvanskning af Bibelens ord: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”
Kamma Ankjærø
Ny Munkegade 80
Aarhus C

Kristenforfølgelser

Jeg har skrevet og oversat
bogen “Kristenforfølgelser i Verden 2”. Den er udkommet på forlaget Rafael den 4. maj 2011.
Hovedemnerne i bogen er den islamiske forfølgelse af kristne i Asien og Afrika og den sekulariserede vestlige humanismes forsøg på at udrydde kristendommen i det offentlige rum i Europa. Det er nødvendigt at berøre disse emner og at handle på dem, hvis sandheden og ikke falskheden skal styre vort samfund.
Denne bog omtaler alle former for kristenforfølgelser i verden. Hovedvægten lægges dels på den europæiske kulturradikale og sekulariserede, humanistiske politiske og psykologiske jagt på kristendommen, og dels på den muslimske fysiske forfølgelse af kristendommen. Men også med fokus på den indiske hinduistiske fysiske forfølgelse af kristendommen.
Bogen drejer sig altså ikke kun om at kritisere islam. Bogen kritiserer ikke islam for at være i det offentlige rum, for at være en religion, for at være politisk, men for den måde, islam behandler det offentlige rum, andre religioner og det politiske. Bogen drejer sig ikke om religionskritik eller om religionsfrihed, men om religiøs frihed. Bogen drejer sig ikke om frihed fra religion, men om frihed til religion.
Bogen forsvarer kristendommens ret til at være i virkelighedens forskellige rum – herunder også det offentlige rum. Det vil sige til at være sig selv – uden at den af den grund skal forulempes.
Bogen lægger også vægt på den psykologiske forfølgelse, som kulturradikalismen og den sekulariserede humanisme udsætter den kristne tro for i Europa. Bogen kalder til modstand både mod ateismen og mod islam.
Det sekulariserede samfund, hvor alt kristent og åndeligt er udryddet, er en lige så stor fare for menneskeheden som islam.
Niels Erik Søndergård
Rasmus Rasks Alle 95
5250 Odense SV