Fem lande “interesseret” i Israels “Iron Dome”- raketforsvarssystem
Bag Israels livsvigtige “Iron Dome”-raketforsvarssystem, der fornylig nedskød flere indflyvende raketter fra Gaza-striben mod det sydlige Israel, synes at være en lukrativ forretning.Fem lande har udtrykt “interesse” i dette system, og interessen er vokset i takt med denne israelske succes.
Det er det israelske forsvarsministeriums generaldirektør, generalmajor (af reserven) Udi Shani, som oplyser dette, samtidig med at han har meddelt, at Israel har planer om at investere et kæmpebeløb – 1 milliard dollars – i udviklingen og produktionen af dette nye forsvarssystem.
Shani har på en pressekonferece sat succesen i perspektiv.
– Vi må tilpasse forventningerne til “Iron Dome” både med henblik på borgerne og den politiske ledelse, sagde han. Vi har gjort en beydningfuld bedrift ved at opnå operativ kapacitet tidligere end forventet, men det er ikke et system, som kan sikre operativ opsnappen af alle missiler i enhver situation, understregede han. Når disse batterier er på plads, vil de kunne begrænse antallet af tilskadekomne ved raketangreb og – i tilfælde af kamp – bane vej for beslutningstagen. Til syvende og sidst drejer det sig også om fysik og teknologi..
Shani henviste til hvor meget tid producenten af “Iron Dome” – “Rafael”-militærfabrikkerne – skal bruge på at fremstille et større antal batterier og opsnapnings-missiler, og at luftvåbnet skal bruge tid på at optræne personnel i brug af systemet.
Investering: for en milliard dollars
– Vi taler om at have 10-15 “Iron Dome”- batterier, og vi vil investere henved 1 milliard dollars i dette, sagde Shani. Det er i tillæg til de 205 millioner dollars, som USA’s regering har bemyndiget.
Den amerikanske bevilling ventes at ville dække fire ekstra batterier, ud over de to, som alllerede er leveret til det israelske militær.
Udover “Iron Dome” (“Jernkuppel”) er der planer om at investere yderligere en milliard dollars i udviklingen af “Magic Wand” (“Tryllestav”) missil-opfangningssystemet, der også produceres af “Rafael”.
Største af sin art i verden
– Jeg håber, at vi i 2012 vil opnå den første operative kapacitet, sagde general Shani. Sammen med det tredje system, “Arrow Mark III”, der er udviklet sammen med amerikanerne, vil vi have det største teknologiske udviklingsprojekt i verden, hvad angår missil-opsnapning.
Det var her, han fremkom med oplysningen om, at fem lande havde anmodet om informationer om “Iron Dome”-systemet.
Udi Shani, der er 54 år, blev udnævnt til sin nuværede stilling af forsvarsminister Ehud Barak efter at have gjort størstedelen af sin militærkarriere i panserkorpset. Han er ansvarlig for mange store projekter, fra infrastruktur-budgettet til opførelsen af af et nyt hegn langs den egyptiske grænse, indkøb af våbensystemer og overvågning af eksport af militære produkter – som nu har sat rekord med 7 milliarder dollars årligt.