Helvede tur/retur
Amerikanske Matthew Botsford var ikke kristen, da han døde, men da han efter længere tid i koma vågnede op igen, havde han en utrolig historie at fortælle og så var han blevet kristen.Matthew Botsford var på forretningsrejse i Atlanta i 1992, da han på åben gade blev overfaldet og skudt i hovedet. Efter 27 dage i koma vågnede han op og kunne senere fortælle, at han havde været i helvede, og at Gud havde hevet ham op derfra.
Før Matthew blev skudt, var han ikke kristen. Han troede på, at der var en gud, men ellers tænkte han ikke meget på religion. Det ændrede sig, efter han blev skudt.
– Alt blev sort, og jeg kom et sted hen, som, jeg tror, var helvede. Det var blottet for godhed og iskoldt men en hånd kom ned mod mig, som udstrålede varme og badede rummet, hvor jeg var, i et klart og stærk lys. Så følte jeg, at jeg blev løftet op, og jeg hørte en stemme sige det er ikke din tid, fortæller han til Christian Post.
Matthew fortæller om helvede, at han blev pint og plaget af dæmoniske væsner, og at han vidste, at han skulle være der for evig.
Matthew kendte ikke Jesu navn, så han bad ham ikke om at blive frelst.
– Da jeg var død, bad jeg ikke til Gud om hjælp. Alligevel trak han mig væk fra helvede, og sagde, at det endnu ikke var min tid at dø. Det er da en kærlig Gud, siger Matthew, der stadig har kuglen siddende i sit hoved og har nogle lammelser i venstre side, mens som ellers er fysisk og mentalt rask.
Matthew lærte gradvist Jesus at kende efter oplevelsen, og han har netop udgivet en bog om helvede og sin rejse til kristendommen. Hans budskab er klart:
– Jeg vil gerne have, at folk skal vide, at helvede er en alvorlig og virkelig ting. Helvede er ikke for mennesker. Gud ønsker ikke, at nogen af os kommer derned. Han ønsker, at vi alle kommer til ham gennem Jesus. Det er en simpel ting, siger Mathew.