Trods forfølgelse vokser kirken i Turkmenistan

Kirken har hårde vilkår i Turkmenistan, men alligevel kommer der hele tiden flere kristne til.I Turkmenistan lukkes kirker, gudstjenester forstyrres, troende forhøres, forbydes at mødes og mister måske deres arbejde, hvis ikke de vil fornægte deres tro. Samtidig oplever kirken vækst, som da en ung mand kom til tro på Jesus ved at læse i Anden Mosebog på sit modersmål.
For nylig besøgte en ung turkmensk muslim mit hjem. Vi gik ind i spisestuen og snakkede. På bordet lå min datters børnebibel åben, og i den så han et billede af Moses, der delte Det Røde Hav.
– Hov, jeg kender den historie, sagde han.
Netop den morgen havde jeg læst i Mosebøgerne, der er oversat til turkmensk med støtte fra Dansk Europamission og udgivet i én bog, så den lå ved siden af børnebibelen på bordet. Jeg åbnede Anden Mosebog på turkmensk og spurgte, om han kunne læse den.

Den taler til mit hjerte

Han var chokeret over, at den var på turkmensk. I starten læste han dårligt, og han fortalte, at han ikke havde læst i 10 år. Han fortsatte med at læse, og jeg kunne se, at der gik et lys op for ham, og at han forstod afsnittet.
Omkring en time inde i læsningen holdt han en pause og sagde:
– Min kæreste plejede at læse Bibelen på russisk, men hun hørte, at man kunne komme i fængsel for det og stoppede, men nu hvor jeg kan læse den, kan jeg se, hvorfor hun var så interesseret. Det er den mest interessante bog, jeg nogensinde har læst. Denne bog er på mit sprog, og den taler til mit hjerte og sjæl. Jeg kan ikke få nok af den.
Da den unge mand kom til slutningen af historien om Moses, der gik gennem Det Røde Hav, fortalte jeg ham, at han måske var en af de få, der nogensinde havde læst i denne bog på sit modersmål. Han blev chokeret og svarede:
– Vi har brug for, at alle får adgang til denne bog.

Han faldt på knæ

Jeg fortalte ham, at han virkelig havde brug for at læse lidt i begyndelsen af historien, for at det skulle give mening, og jeg bladrede om til beretningen om påskemåltidet. Han læste afsnittet om påskelammet og om dødsengelen, der gik forbi de huse, hvor blodet var smurt på dørstolperne.
– Det fortæller om Jesus, og om hans offer for mig, så jeg ikke skal dø! Han lod sig knuse og gav sit blod, så jeg kunne leve, sagde han bagefter.
Det var begejstrende at se, hvordan Guds hellige ord arbejdede i hans hjerte.
– Ja, det er et billede på Jesus og hans offer for dig, sagde jeg til ham.
Ordene ramte ham, og tårer begyndte at komme til syne i hans øjne. Han havde gåsehud over hele kroppen. Så rejste han sig, sagde farvel og løb ud af huset.
De næste fire aftener kom han forbi, og hver aften sagde han, at han ikke kunne vente med at komme tilbage og læse mere fra denne hellige bog på sit modersmål.
I slutningen af ugen faldt han på knæ og accepterede Jesus Kristus som herre og frelser.
Af Samuel Nymann Eriksen,
projektleder,
Dansk Europamission