Søren Gade med i KFUMs Soldatermission
KFUMs Soldatermission har valgt den tidligere forsvarsminister ind i bestyrelsen.– Gennem mit virke som minister har jeg besøgt soldaterhjemmene i Irak, Kosovo og Afghanistan. Om nogen ved jeg, hvad disse hjem betyder for vore soldater, fortæller Søren Gade.
Han kender også soldaterhjemmene fra sin egen soldatertid.
Gennem de seneste par måneder har den tidligere forsvarsminister været meget engageret i arbejdet for et midlertidigt botilbud i Holstebro for tidligere udsendte soldater. Han sidder med i en lokal støttekomité, der skal rejse penge til det såkaldte SoldaterRekreation under KFUM.