Fra sygdom Til sundhed

Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert (normalkuvert 8,00 kr.). Salvedug kan ikke rekvireres over internettet.
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg
– Orla@Udfordringen.dk

Spørgsmål 1:

Til hr. Lindskov
Jeg har bemærket, at der på flere møder, hvor man beder for syge, også er blevet bedt for stærkt overvægtige mennesker.
Alle her i Danmark ved jo, hvor stort et helbredsmæssigt problem fedme er. Jeg kan forstå, hvis de overvægtige kommer til forbøn for at få hjælp fra Gud til at tabe sig. Men de skadelige, sundhedsmæssige følger af fedmen, hvad med dem? Kan man bare sådan uden videre bede Gud om at tage disse følger væk? – Er disse følger ikke selvforskyldt?
De sundhedsmæssige følger er jo fx sukkersyge, kræft, hjerte-karproblemer og ikke mindst alle de overbelastede led, som er blevet mere eller mindre ødelagt.
Tilbøjeligheden til i en sultende verden at spise og nyde alt for meget, så det ligefremt bliver sundhedsskadeligt, er det ikke ukristeligt?
Ja, måske endda et udtryk for åndelig slaphed og mangel på disciplin. Jeg synes ikke at fede og stærkt overvægtige kristne er et godt vidnesbyrd. Desuden tror jeg ikke, det er meningen, at vi mennesker skal spise hele tiden.
Jeg hører også, at stærkt overvægtige bevidst spiser sig endnu mere overvægtige for derved at kvalificere sig til en af samfundet betalt fedmeoperation. Hvor er vi dog på vej hen i det danske samfund?
Jeg ønsker ikke at være fordømmende. Grunden til at jeg skriver til dig er min følelse af afmagt over for en vanvittig udvikling i vores land, også blandt kristne.
Hilsen fra
”En bekymret.”

Svar 1:

Kære ”Du der er bekymret”
Du har ret i, at overvægt efterhånden er blevet et stort samfundsmæssigt problem. Derom skal der ikke herske tvivl.
Men vi skal passe på ikke at gøre det endnu sværere for dem, der har dette problem. De har det svært nok i forvejen. Og du skal vide, at mange af de overvægtige, som kommer til forbøn, faktisk beder om Guds hjælp til at kunne tabe sig.
Der kommer mange til forbøn, også på mine møder, som lider af følge-virkningerne af overvægt. Man kan selvfølgelig sige, som du gør, at følgevirkningerne er selvforskyldt. Men ser man lidt dybere i sagen, er det med selvforskyldt ikke så enkel en sag.
Mange søger trøst i livet ved at spise. Mange spiser søde sager for på den måde at opleve lidt af livets ”sødme”.
Livets skuffelser og livets hårdhed får fx også mange til at gå i skjul i alkohol og narkotika. De forsøger på den måde at dulme deres livs smerte.
Overspisning og trøstespisning er nok et udtryk for lidt af det samme. Man er kommet under en eller anden form for ond tvang. Guds gode vilje får i hvert fald ikke mennesker til at ødelægge deres liv og deres helbred med hverken alkohol, narkotika eller med overspisning. Man er under kontrol af andre kræfter, og de kræfter er livstruende og destruktive.
Derfor skal du prøve at forstå, at de overvægtige på en eller anden måde er i afmagt. Man kommer ingen vegne ved at forsøge at lægge skyld på dem. Det er heller slet ikke noget let liv at være overvægtig. Mange bliver mobbet på grund af overvægt. Andre har svært ved at få arbejde på grund af overvægt.
Men nu lidt mere om forbønnen for de overvægtige:
Du taler om det selvforskyldte. Hertil vil jeg sige, at Jesus sorterede ikke på de syge, som kom til ham. Han delte ikke de syge op i to kategorier: de uforskyldt syge og de selvforskyldt syge. Nej, han var den samme kærlige læge over for alle syge, som kom til ham. Nogle gange efter helbredelsen gav han dog den syge en formaning om at ændre livsstil. Men når han gav den syge en sådan formaning, er jeg sikker på, at han også gav den syge kraft og styrke til at ændre sit liv.
Når jeg beder for syge, hvor det selvforskyldte er tydeligt, da beder jeg Jesus om ikke kun at helbrede sygdommen eller svagheden. Jeg beder ham også om at helbrede roden, årsagen.
Generelt må man nok sige, at mennesket i den vestlige verden spiser for meget. Det fører til overvægt med alle dens skadelige følger. Vanen med at spise for ofte og for meget har for alvor vundet indpas.
Jeg har læst, at resultatet heraf er, at legemsvægten i den vestlige verden gennemsnitlig er 25% over, hvad der må anses for nødvendigt for at opretholde sundhed og arbejdsevne. Derfor er kroppen allerede i 40års-alderen sjældent i den tilstand, som er betingelsen for et langt og sundt liv.
Desværre er vi i de vestlige lande også på dette område inde i en udvikling, der ser ud til at gå i den forkerte retning. Måske hænger denne udvikling sammen med en tiltagende åndelig tomhed og en tiltagende mangel på kærlighed og omsorg mennesker imellem. Jesu profetier om de sidste tider taler netop om en tiltagende mangel på kærlighed her på jorden.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Spørgsmål 2:

Kære Orla Lindskov
Først tak for en klog og tros-styrkende Brevkasse, som jeg bliver meget styrket af at læse.
Derefter vil jeg gerne spørge dig om det med den fri vilje, om det med at vælge enten det gode eller det onde. Hvordan hænger det sammen?
Du må gerne svare ganske kort på mit spørgsmål.
Venlig hilsen
N.

Svar 2:

Kære N.
Jeg vil svare ganske kort på dit spørgsmål:
Mennesket har en fri vilje til at vælge enten det gode eller det onde. Det valg, kan vi sige, står vi mennesker i hver eneste dag. Lad os slå det fast som vores udgangspunkt.
Men, som jeg ser det, sker valget af det gode ikke uden Guds hjælp.
Jeg tror nemlig ikke, at vi kan klare i egen kraft at vælge det gode. Her må vi bede om Guds hjælp.
Med venlig hilsen Orla Lindskov

Min oplevelse:

Mange tak for forbøn for smerterne i mine fødder, da du sidst var på Café Cadeau. Smerterne er nu helt væk, og jeg nyder at kunne gå uden smerter igen. Tak også for forbøn for mit underliv. Jeg har haft et fibrom og mange smerter. Alle smerter er nu væk! Pris til Gud og tak til dig, Orla.
Med ønsket om gode og velsignede dage
H.M.