Kirkeministeren svinger sparekniv trods høje mål

Kirken bør være kulturcentrum i lokalsamfundet, mener kulturminister Per Stig Møller. – Men ifølge hans tale på Menighedsrådenes årsmøde beskæres Folkekirken både økonomisk og teologisk.
– Jeg ser meget gerne, at vi fortsat har en rummelig, vibrerende folkekirke, der er aktiv og spiller en rolle i lokalsamfundet.

Kirken skal være et kulturcentrum, men den skal også spare, sagde kirkeminister Per Stig Møller (K).

Det sagde kirkeminister Per Stig Møller (K) til 600 delegerede ved Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde på Nyborg Strand den 27. maj.
Og det kirkelige spiller en stor rolle i lokalsamfundet, har kirkeministeren selv erfaret:
– Når jeg kommer ud for at tale om politik, er tilhørerskaren ofte af beskeden størrelse. Men jeg trækker fulde huse til mine foredrag om Kaj Munk i bl.a. menighedshuse. Folk forlader gerne fjernsynet, hvis de håber at få noget, de ikke får i fjernsynet.
– Det viser folkekirkens vilje og evne til at samle mennesker om arrangementer med et kulturelt og åndeligt indhold, der rækker langt ud over dagligdagens emner og problemstillinger.

Face to face

Kristendommen og kirken er uhyre væsentlige dele af den danske kulturarv, fastslog kirkeministeren.
– Derfor skrev vi den da også ind i den nye Public Service-kontrakt med DR. Det er vigtigt, at kirken også selv fortsat formidler dette til den nuværende generation af danskere. Mennesket lever jo ikke af brød alene.
Men medierne gør det ikke alene:
– Menighedsrådene er med til at sikre en direkte kontakt mellem mennesker i en tid, hvor vores kontakt med andre mennesker er afhængig af den kontakt, vi henter strømmen fra til computer, telefon og tv. Men vi skal ikke kun være i stikkontakt med hinanden. Vi skal mødes face-to-face og ikke kun i facebook, sagde han og høstede bifald fra de 88 ”menighedsrødder”.
Men Folkekirken skal spare – ellers skader det kirkens omdømme, sagde kirkeminister Per Stig Møller.
Den gennemsnitlige kirkeskatteprocent er nemlig steget fra 0,86 pct. i 2002 til 0,89 pct. i 2010 og 2011. Der har godt nok været skattestop for landskirkeskatten, men ikke for den lokale kirkeskat:
– Der skal i disse år holdes igen med udgifterne på alle andre områder i det danske samfund. Derfor vil det være skadeligt for folkekirkens omdømme, hvis kirkeskatten stiger. Det vil uundgåeligt blive opfattet, som om folkekirken ikke vil vise mådehold. Og det kan i knappe tider friste flere til at melde sig ud af folkekirken og derved spare 2-4.000 kr. om året.
– I 2009 meldte 14.325 sig ud og i 2010 var det 11.839. Bliver det sådan ved, er det jo kun et spørgsmål om tid, før folkekirken ikke er en kirke, sagde kirkeministeren.

Teologisk sparekniv?

Kirkeministeren brugte resten af sin tale på vielse af homoseksuelle og anbefaling af en kirkelig forfatning. I den kommende folketingssamling vil han nemlig fremsætte et lovforslag, der giver homoseksuelle officiel status i Folkekirken. Per Stig Møller præciserede ikke sine tanker nærmere, men sagde blot, at han ville tage hensyn til den accept, der er af registreret partnerskab, både hos ledende kirkefolk og hos flertallet af medlemmer i Udvalget om Folkekirken og registreret partnerskab.
Han mente dog ikke, at Folketinget er det rette sted at behandle kirkens teologiske anliggender og anbefalede derfor, at man på sigt arbejdede med et kirkeråd og allerede nu påbegyndte forberedelserne til en egentlig kirkeforfatning.