500 pro-palestinensiske aktivister ventes hertil i “flyflotille”

Hvad pro-palestineniske aktivister hidtil ikke har kunnet opnå ad søvejen, ventes de nu at ville prøve ad luftvejen. I stedet for tage med en flotille af skibe fra græsk havn til Gaza-striben, er der nu planer om prøve med en “fly-flotille”omfattende mindst 500 aktionister, som skulle ankomme til Tel Avivs Ben Gurion Lufthavn i de næste dage.Det vides ikke med sikkerhed, hvem der er i denne gruppe, men i takt med at sø-flotillens chancer for at stå afsejle mindskes, er der opstået en ny ide som et sidestykke til den planlagte sejlads – at flyve demonstrativt til Israel.

En sådan gruppe vil imidlertid ikke få tilladelse til at komme ind i Israel, siger den israelske minister for offentlig sikkerhed, Yitzhak Aharonovitch.

– I de næste dage ventes hundredvis af af radikale aktivister fra hele Eiuropa at tage til Israel for at skabe provokationer og underminere vores legitimitet til vores eget land, siger han Jeg ønsker at gøre det klart, at som en suveræn demokratisk stat vil vi ikke tillade dem at udføre propaganda, anstifte uro eller afholde ulovlige demonstrationer – ikke i lufthavnen eller andetsteds.

Ifølge Aharonovitch har statsminister Binyami Netanyahu anmodet ham om at håndtere flyflotillen, og han har derefter beordret politiet til at foretage de nødvendige operationsmæssige og efterretningsmæssige forberedelser for at for at forpurre, hvad han betegner som “denne ulovlige aktivitet”.

Videre siger ministeren:

– Disse ballademagere som vil prøve at bryde loven og forstyrre freden vil ikke få tilladelse til at komme ind i landet, men vil blive sendt tilbage til deres oprindelseslande i henhold til loven og internationale konventioner. Mit budskab er klart og utvetydigt – I må vide, at Jeres forehavende ikke vil lykkes og at det vil være godt, hvis I afstår fra at komme hertil. Men det vil glæde staten Israel at byde Jer velkommen som turister, så I kan blive bekendt med landets skønhed og dets prægtige indbyggere.

Betlehem
Aktivisterne på deres side benægter, at de agter at demonstrere eller provokere. En af deres organisatorer, Lubna Masarwa, siger i en telefonsamtale fra London, at målet blot er at komme til Israel som turister og fortsætte til Betlehem som led i et projekt med navnet “Velkommen til Palestina”l

– Der er ingen forbindelse mellem dette projekt og flotillen til Gaza, siger hun. Konfrontation med Israel er ikke et mål i dette tilfælde. Målet er at besøge palestinensiske byer på Vestbred-området og også Jerusalem.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



En anden aktivist siger, at gruppen blot ankommer via Ben Gurion Lufthavnen, fordi det er langt dyrere at tage over Jordan.

De første deltagere i “flyflotillen” ventes at ankomme torsdag, mens hovedparten skulle komme dagen efter.

Allerede nu forbereder det israelske politi og andre sikkerhedsfolk sig på gruppens ankomst. En israelsk talsmand siger, at man er forberedt på, at gruppen “vil løbe grassat” og skabe provokationer for at “lave en forestilling for medierne”.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



På israelsk hold menes det, at aktivisterne vil prøve at komme enkeltvis gennem paskontrollen og først samle sig i hovedterminalen. Politiet vil prøve først at nappe hovedmændene, inden de når frem til paskontrolen ved at sammenligne flyenes passagerlister med lister fremskaffet af Shin Bet-efterretningstjenesten.

Politiets talsmand, Micky Rosenfeld, siger, at ordensmyndighederne vil prøve at forhindre ekstremister i at fremkalde provokative episoder, som kan forårsage forstyrrelse. Man er tilmed forberedt på at forhindre, at en ekstremist vil prøve at sætte ild til sig selv.

Størstedelen af aktivisterne ventes at komme fra USA, England, Frankrig, Belgien. Østrig, Tyskland, Svejts og Polen.

Det palestinensiske nyhedsbureau WAFA oplyser, at omkring 40 orgaisationer har bekæftet deres deltagelse i kampagnen “Velkommen til Palestina”, der skal foregå i tidsrummet 8.-16. juli.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Flotillen
Imens man afventer en udvikling omkring den forventede flyflotille, følger den israelske flåder nøje sejladsen af et fransk skib fra græsk havn formentlig med kurs mod Gaza. Fartøjet, en yacht med navnet “Dignity”, er det eneste, der er afsejlet fra Grækenland med et sådant formål. Ombord er otte passagerer. Den israelske flåde har ordre til at standse ethvert skib, som prøver at bryde søblokaden af Gaza. Flåden er forberedt på en række scenario’er, omfattende den mulighed, at passagererne på skibet vil modsætte sig flådens overtagelse af fartøjet.