Intet nyt fra Nordfronten
Det er i disse dage fem å siden, Den anden Libanon-krig brød ud, og tiden er inde til at prøve at vurdere situationen ved Israels nordgrænse.Krigsudbruddet var den 12 juli 2006 efter Hizbollahs kidnapning af de to israelske soldater Eldad Regev og Ehud Goldwasser. Som reaktion gik Israel i krig. Efter lidt over en måneds krigsførelse blev der proklameret våbenhvile den 14. august.
Der har været nogenlunde roligt ved denne grænse i de forløbne fem år, ligesom der har været det ved Israels sydlige grænse i de to år,. der er forløbet siden Israels krig mod Hamas i Gaza-striben.
Men dette er måske blot en stilhed før stormen.
Den ekstremistiske islamske gruppe Hizbollah i Libanon har i den mellemliggende tid foretaget en vældig militær opbygning og menes at have modtaget omkring 50.000 raketter og missiler af forskellig størrelse og rækkevidde, som for flere typers vedkommende vil kunne nå fjerne mål i Israel. Hizbollah er tre-doblet i størrelse og menes at at have baser og missil-afskydningsramper i mindst 100 shia-landsbyer i Sydlibanon.
Ved Gaza-grænsen er situationen også relativt rolig, idet der siden revolutionen i Egypten tidligere i år – ifølge den israelske Shin Bet efterretningstjeneste – er en vældig trafik gennem tunnellerne mellem Egypten og Gaza omfattende sprængstoffer, missiler og andre våben, hovedsageligt fra Iran.
Situationen må imidlertid ses i kølvandet på den folkelige opstand mange steder i den arabiske verden, ikke mindst i Syrien, hvor frygtløse civilpersoner fortsætter deres demonstrationer mod præsident Bashar Assads styre – Hizbollahs protektor. Hizbollah selv er i en prekær situation, efter at der fornylig blev rejst tiltale mod medlemmerr af organisationen for at have været involveret i attentatet mod den daværende libanesisiske statsminister Rafik Hariri i 2005.
For tiden er det både i Assads og Hizbollahs interesesse at afstå fra en anden krig..
Den tidligere øverstkommanderende over Israels nordkommando, general Gadi Eizenkot, opsummerer situationen således:
– Den næste krig vil blive helt anderledes. Hizbollah vil være bedre forberedt. Men det vil vi også.
Eizenkot blev chef for Nordkommandoen efter krigen og havde to større opgaver: at rehabilitere kommandoen og sikre, at den ville være bedre forberedt på krig næste gang. Hans efterfølger er generalmajor Yair Golan. Eizenkot skal være næst-øverstkommmanderende over de israelske styrker efter at general Benny Gantz fornylig blev øverste chef.
Det israelske militærs opgaver efter krigen har bl.a. været at fremme hærens træning på brigade- og division-niveau, investere i ny teknologi med henblik på at give Israel et forspring på slagmarken, indsættelse af :Trophy”-beskyttelsessystemet, der kan standse anti-tank missiler, “Namer” pansrede mandskabsvogne baseret på Merkava-Mk-4 kampvognen, og det nye “Tzayad” digitale “command-and-control” system. Hertil kommer nyt udstyr til infanterienheder og opgraderede forsvarssystemer som “Iron Dome”, “Davids slynge” og “Arrow-3”, der alle ventes at være operative
i 2015. Fremskaffelse af efterretningsoplysninger om Hizbollah mål er også et led i bestræbelserne på at skabe frygt i Hizbollahs ledelse og fremme den israelske hærs afskrækkende image.
Ifølge en israelsk militær kilde vil hæren kunne bombe hundreder – måske tusinder – af Hizbollah mål umiddalbart efter en krigs begyndelse. Men dette vil ikke være nok til at standse missil- og raketangreb mod Israels nord og center, hvilket vil kræve indsættelse af atore landstyrker i Sydlibanon..Disse styrker vil formentlig rykke ind i bebygggede områder i Sydlibanon, hvor Hizbollah har oprettet dets kommandocentre og missil-afskydningsramper.
Israels strategi vil gå ud på at afslutte krigen hurtigst muligt, men blot efter at have opnået en så høj pris fra Hizbollah, at Israels “afskrækkelse” er blevet genoprettet..
Et af de store spørgsmål, som vil blive stillet, er, om Israel skal eller vil angribe Syrien. I den sidste krig afstod Israel fra dette. Men siden 2006 er forholdet mellem Hizbollah og Syrien blomstret, og i Syrien har Hizbollah nu baser, hvor det opmagasinerer nogle af dets avancerede strtategiske våben. Muligheden af at bombe disse baser vil utvivlsomt komme på dagsordenen i de første dage af en fremtidig krig.
Israels militære ledelse mener imidlertid, at en diplomatisk indgriben i enten Libanon eller Syrien vil være at foretrækkke for Israel
Ifølge en israelsk kilde er præsident Assads dage talte. Denne kilde siger, at Iran ønsker at bevare Hizbollah som et sværd over Israels hovede for at afskrække Israel fra at angribe Irans atomanlæg.