Israels tabte generation

Teltby-demonstrationerne mod de himmelhøje boligpriser – et fænomen der nu skyller hen over Israel – sætter fingeren på et ømt punkt:
situationen for landets ungdom, som nogle betegner som “den tabte generation”.Denne ungdom er hverken på højre- eller venstre-fløjen. Den er fløjløs. Den er gået på grund. Og er tom indvendig. De unge ønsker at gøre karriere, stifte familie, rejse – de vil have det, der hedder “det gode liv”. De ønsker ikke at være bosættere på Vestbred-området. De afventer resigneret den næste krig. De tror ikke, der nogensinde vil blive fred. De har ingen visioner om en sund fremtid for deres land.. De føler, at de er adskilt fra resten af verden.. De lever inden for deres egne småcirkler. De tænker ikke paa, hvad der er udenfor, for derude er det bare dårligt og bliver værre.

Ovenstående er tanker udtrykt af en kendt spaltist ved navn Larry Derfner. Han har sat fokus på Israels ungdom i en artikel i en israelsk avis.

Han skriver, at det der gør det dobbelt så trist er, at de unge ikke er selviske af natur eller “selv-absorberede”. De vokser op med mennesker omkring sig, familie og venner, og de lærer at tage vare på hinanden. Studenterne i teltbyerne er omsorgsfulde over for andre. De ønsker, at deres boligprotest-lejr vil vokse til noget større, soml Tahrir Pladsen – men med hvilket formål? De ved det ikke, og når dette er forbi, vil de vende tilbage til deres småcirkler og lukke deres ører for støjen, der bliver stærkere udenfor.

Derfner fortsætter:

– Dette er ikke hvad den unge generation skulle gøre her i en tid som denne. Tidligere ville der have været titusinder, hundredtusinder på gaderne for ast protestere mod regeringen og kræve fred med palestinenserne. De fleste israelere ville nok sige, at vore dages unge blot handler rationelt – at de ikke har opgivet fred, men at fred har opgivet dem.

– Dette er ikke sandt, slutter Larry Derfner. Hele verden prøver at fortælle Israel, at det ikke er sandt. Men folk her afviser at tro på det.
Det er i dette land, at disse universitetsstudenter med deres soveposer er vokset op. Et land der har afskåret sig selv fra verden, fra fremtiden. Disse unge tager al deres store energi og sociale samvittighed og håb og hælder det ind i sagen om lavere husleje, mens nationen Israel fortsætter som en gammel, paranoid person, der er lukket inde og skriger ud af vinduet.

“Det er vores land”

En anden spaltist ved navn Ben Hartman skriver, at den ungdoms-anførte revolte mod de skyhøje boligpriser fra at være en “Facebook”-begivenhed er blevet til et forside-fænomen, der har nået knesset. Han citerer protestbevægelsens stifter, en 25–årige kvinde ved navn Daphni Leef, for en udtalelse om, at “dette er vores land og der er på tide at give det tilbage til folket”. Hun siger i en udtalelse, at “det israelske samfund er blevet berøvet dets grundlæggende rettigheder, indtil vi ikke længere er frie, men er i slaveri, og at fleste af os dårligt kan klare at overleve, mens andre ikke længere kan skuldre byrden”..

Den israelske forsker af sociale forhold, dr. Elisheva Sadan fra Det hebraiske Universitet, siger, at protestaktionen finder sted i kølvandet på socialrådgivernes strejke i foråret og den såkaldte “Hytteost”-revolte i sidste måned, såvel som den igangværende
bølge af uro i “den arabiske vår”.

– Da optøjerne fandt sted på Cairos Tahrir Plads, siger hun, var det interessant, at man så hele Mellemøsten i brand, men der var roligt i Israel.. Israel er et demokrati, og der behøves ikke nogen opstand mod et diktatur. Og så begyndte folk her at spørge sig selv – hvorfor er vi så rolige her? Man kunne se på “Facebook” hvilken omgående magt som “online” græsrods-forbrugerkampagner kan have i Israel., For at holde protestbevægelsen i gang må der først og fremmest en stærk ledelse til og solidaritet over Israels sociale strata. Man troede først, at bevægelsen var startet af “forkælede yuppier” på Rothschild Boulevard, men så blev der fokus på boligsituationen, som mange lider under, fordi Israel standsede med at investere i offentligt byggeri og lav-indtægts boliger fra midten af 1980’erne. Men nu ser man, at det er en meget autentisk bevægelse, der tager fat på de meget virkelige problemer, som alle i dette land er konfronteret med.

Dr. Sadan fortsætter:

– Er israelerne nået til den konklusion, at de er blevet fjolser, som villigt betaler overdrevne priser for alt det, de køber – et tvangsindlagt publikum i et krigs- og skatte-ramt land, omgivet af fjender.

En af beboerne i Tel Avivs teltby, den 25-årige Dave Levyn, siger:

– Pludselig synes boligpriserne blot at være en dråbe i en sø af uretfærdigheder. Tiden er inde til at vi kan genvinde vores rolle i den beslutningstagende proces i dette land. Jeg er her, fordi det måske er den sidste mulighed for at det kan ske, før situationen bliver uoprettelig.