– Jeg er ikke advokat for spådom

Det fortæller missionspræst Ole Skjerbæk Madsen. Han har selv været yderst skeptisk angående brug af Tarotkort, men det viser sig, at mennesker fra de nyreligiøse miljøer faktisk kommer til tro på Jesus i samtalen om Tarottens symboler. Udfordringen har mødt Ole Skjerbæk Madsen til en snak om sit liv og sin mission både i og uden for New Age-miljøet. Ole Skjerbæk har i dag skruet lidt ned for selviscenesættelsen. Den lange hvide kjortel, som han så ofte fører sig frem med, er skiftet ud med en spraglet skjorte, beige bukser og løbesko i samme farve.

Ole Skjerbæk Madsen er missionspræst i New Age-miljøet. Her har han taget utraditionelle metoder i brug for at få de meget åndeligt søgende mennesker i miljøet i tale. Blandt andet gør han brug af Tarot-kort i sit arbejde for at udbrede evangeliet i New Age-miljøet. Denne strategi er blevet stærkt kritiseret af andre kristne, men Ole mener, at de dømmer for hurtigt.
fotos: Henriette Bjarne Hansen

Håret, der altid ligner manken på en løve, er blevet klippet kort. Men uanset om man fjerner både hår og skæg og klemmer Ole ned i en kedelig joggingdragt, så vil han alligevel skille sig ud fra mængden. Han har et format og en udstråling, der skinner igennem alt.
Han smiler ikke særlig meget, men når det endelig sker, føles det, som når man går fra en kold stue og ud i solen.
Ole er missionspræst. Men han er ikke sendt til Afrika for at missionere. Han er udsendt til et land, som i kristne kredse kaldes for ”fjendens territorium.” Forestiller man sig, at det er en let sag at overbevise de mennesker, der lever her, om at der findes en anden sandhed, end den de har lært at kende, kan man godt tro om igen. Det kræver flere års arbejde og tålmodighed.
Det er selvfølgelig New Age land, jeg hentyder til. I dette land arbejder Ole Skjerbæk Madsen sammen med sine trofaste medarbejdere fra organisationen ”I Mesterens lys.”

– I starten til de sjælesorgs-samtaler, jeg havde med folk fra New Age miljøet, var jeg ved at gå i stykker, når de fortalte mig om deres tidligere liv-oplevelser. Jeg sagde til dem, at jeg kun kunne hjælpe dem, hvis de opgav deres tro på reinkarnation. Min afvisende holdning gjorde, at folk forsvandt. Jeg skubbede dem væk i stedet for at komme dem i møde, fortæller Ole Skjerbæk Madsen.
– Mit formål med at være på helsemesserne var (og er) at bygge bro mellem kirken og den nye åndelighed. Men jeg kunne simpelthen ikke finde ud af, hvordan jeg skulle kommunikere med de nyreligiøse, og hvis jeg ikke kunne kommunikere med dem, ville min mission – at nå ud til dem med evangeliet – aldrig lykkes.

– Jeg råbte til Jesus om hjælp. Og hjælpen kom. Jesus gav mig et sprog, som folk fra New Age kan forstå, og jeg synes, at det nu er blevet lettere at kommunikere med folk fra de nyreligiøse miljøer.
– Efter mange års arbejde på helsemesserne: bøn og samtaler, møder og foredrag – er broen mellem de nyreligiøse og kirken ikke længere så bred og lang, som den har været. Det, som er svært, er ikke længere at få folk fra New Age til at tro på Jesus og forstå Bibelen. Det svære er at overbevise dem om, hvor vigtigt det er at komme i en kirke og deltage i et kristent fællesskab.

Vi vender tilbage til alt det med det nyreligiøse, og vi går også tæt på flere kristnes kritik af Oles brug af spådomskortene Tarot. Men lad os først høre lidt om Oles privatliv.
Er han gift?
– Ja, jeg er gift med Dorte Kobbeltvedt.
Hvordan mødte du hende, og hvad faldt du for ved hende?
– Første gang jeg mødte Dorte var i linie 5; jeg læste endnu teologi, og hun gik i gymnasiet. Jeg var nysgerrig efter, hvad bevægelsen Unge Kristne handlede om og var på vej til en festival i Fælledparken. Hun var sammen med en kammerat i sporvognen og havde en stor Jesus-badge på tøjet. Så jeg spurgte hende om vej. Næste gang jeg mødte hende var til kirkevandring i den økumeniske bedeuge, og jeg fik hendes telefonnummer på trappen i den russiske kirke. Det blev begyndelsen til et venskab. Vi kom i samme karismatiske bedekreds. Så jeg kan ikke sige, at det er en bestemt ting, jeg faldt for, men at bønsfællesskab og gensidig nysgerrighed førte os sammen, jeg på hendes frikirkelige baggrund, hun på min folkekirkelige.
Var det Gud, som førte jer sammen?
Ja, det tror jeg. Jeg oplevede i alt fald, at Gud skubbede til mig, så jeg fik mod til at fri til hende.
Hvorfor er du blevet kristen?
– Jeg er vokset op i et kristent hjem. Min far var organist, og jeg var med i kirke fra barn af. Men troen blev for alvor bevidst i forbindelse med en international ungdomskonference i Tyskland mellem 2. og 3. G. Det betød, at jeg valgte teologi i stedet for historie. Det, der satte skub i min åndelige udvikling, var mødet med den koptiske kirke i Ægypten, hvor jeg dels oplevede en gudstjeneste med en rig liturgi og samtidig en kirke, hvor der skete undere, og hvor der var karismatiske personer. Det skabte en længsel i mig efter en kristendom, der kunne forbinde kirkens rige tradition med gudstjenester og sakramenter med nådegaver og Åndens ledelse.

Har du haft svære perioder i dit liv?
– Den sværeste periode i mit liv var mine første 6 år som præst. Vi trivedes ikke i Vigerslev Sogn, og sognet trivedes vist heller ikke med os. Jeg var nok en anelse for nidkær og direkte. Samtidig var der en stor ligegyldighed over for kirkens budskab, men jeg provokerede en modstand mod en meget stærk omvendelsesforkyndelse. Jeg tror, at fællesskabet i den fælleskirkelige karismatiske præstegruppe i høj grad var det, som holdt mig oppe – sammen med en stærk bevidsthed om mit kald. Men hvis ikke Dorte og jeg var kommet til Bethlehemskirken på Nørrebro, var jeg nok endt som en bitter præst.
Hvad har du lært af den modgang, du har oplevet?
– At Gud altid er nær – også når jeg synes, at jeg er langt borte fra ham. Og så har jeg lært, at lovsang er bedre end jammer!

Hvad kan gøre dig dybt ulykkelig?
– På det personlige plan: Når jeg oplever at være ude af min gode samtalerytme med Gud, og når jeg sårer dem, jeg holder af. Kirkeligt smerter det mig, at Bibelen i så ringe grad er norm for både lære og liv, at der er så lidt hellighed i kirken – og specielt blandt ledere. Og så er jeg fortvivlet over den selvgodhed og snævre nationalisme parret med fremmedangst, som præger folk i vort land.
Hvad er for dig meningen med livet?
– Meningen med mit liv er at blive ligedannet med Kristus og følge ham efter i tjenende kærlighed. Men hvor er det dog svært!
Hvad er det mest lykkelige, du nogensinde har oplevet?
– I det private liv er det, at jeg har mødt Dorte, at vi blev gift og har tre skønne døtre, og så gør det slet ikke noget, at de to er gift og at vi har to børnebørn. Kirkeligt set er Bethlehemskirken og de mange mennesker, vi møder gennem ”I Mesterens Lys”, min glæde.

Du bruger spådomskortene Tarot, selv om der udtrykkeligt står i Bibelen, at Gud ikke er vild med den slags? (5. Mosebog kapitel 18, vers 10-11)
– Hvor ved du fra, at Gud ikke er vild med Tarotkort og den slags? Det, Gud ikke er vild med, det er, når vi søger andre guder end Gud, ikke at vi beder om tegn – Bibelen er da fuld heraf, fx lodtrækningen om hvem der skulle efterfølge Judas som apostel, ypperstepræstens Urim og Tumin, der brugtes som ja- og nej-”terninger” – Gideon, der beder Gud om et tegn osv.
– Naturligvis skal der advares mod spådom i betydningen af, at der lægges et skæbnemønster ned over klienten – men hånden på hjertet, er der ikke kristne, som har misbrugt personlig profeti på samme måde? Der må også advares mod Tarot, hvor tolkningen kædes sammen med hjælpere fra åndeverdenen, men det er ikke, hvad de fleste Tarotlæggere gør – og det er slet ikke, hvad jeg gør.

Du kritiseres af mange kristne for at bruge Tarotkort.
– Mange kristne er alt for hurtige i deres domme over andre. Det har jeg også selv været. Dertil kommer, at mange kristne ikke kender historien bag de ting, de kritiserer, og at de mistolker fænomenerne.
– Tarottens billeder har for en stor del deres oprindelse i illustrationer til Johannes Åbenbaring. Den tolkning, Tarotkortene fik for 100-125 år siden, var et opgør med den voksende indflydelse fra Østens religioner og et forsøg på at fordybe sig i jødisk-kristen mystik. Det, jeg har opnået, er at gøre disse rødder levende for mange, som arbejder med Tarot. Så sent som i går holdt jeg et foredrag, hvor der var flere Tarotkyndige med, hvor den bibelske verden åbnede sig for tilhørerne, og Helligånden skabte en stor eftertænksom stilhed. Jeg har knyttet bibelord til hvert af de store billedkort i Tarotten samt nogle korte såkaldte affirmationer, hvorigennem man kan tilegne sig kortets betydning for én selv.
– Jeg er ikke advokat for spådom, men for en fordybelse i Tarotten, som et sprog der peger hen på den bibelske visdom.
Du har også skrevet en bog om Tarotkort. ”Visdomsbilleder – meditationer over Tarottens trumfkort”. Da den udkom I 2007, blev den kritiseret af præst Poul Sebbelov, der kaldte den okkult og modsiger din påstand om, at Tarot ER et godt tilknytningspunkt for forkyndelsen af evangeliet. Han synes ligefrem, at det ER uskønsomt og overflødigt at bruge dem?
– Det eneste jeg har at sige til den kritik ER følgende: Er det uden betydning, at mennesker rent faktisk kommer til tro på Jesus i samtalen om Tarottens symboler! Er det overflødigt, at Bibelen for første gang bliver levende for folk fra de nyreligiøse miljøer…?

Rigtig mange mennesker foretrækker at søge efter livets mening i New Age og ikke i kristendommen. Hvorfor? Har kristendommen spillet fallit?
– Kirkens problem er, at vi kristne ikke er hellige, dvs. gennemskinnelige for Jesu nærvær i os, og at vi ikke vidner og ikke handler i Helligåndens kraft. Kirken mangler troværdighed i samme grad, som dens tro er på former og sætninger og ikke levende tillid til den Gud, sætningerne handler om. Og hvis kristne ikke har et vidnesbyrd at dele med deres medmenneske eller ikke viser det opmærksomhed, hvorfor skulle den anden så regne med at finde sandhed, liv og salighed hos os?

Kan kristne lære noget af de nyreligiøse?
– Blandt mange af de åndeligt søgende inden for New Age er der en stor længsel efter at finde en højere mening med livet og en længsel efter, at jorden og menneskeheden bliver healet. Denne længsel kommer fra dybet af menneskers sjæl, og det er i virkeligheden et råb til Gud.
– Jesus ærer denne længsel, og han vil bringe den til fuldendelse. Han ærer også den ihærdighed og iver, som folk fra de nyreligiøse miljøer lægger for dagen hvad angår deres ønske om en få en bedre og mere kærlig verden. Jeg kender en kvinde fra New Age, der hver morgen står op klokken fem for i to timer at sende lys og gode energier ud til et sted, hvor hun føler, der er brug for det.
– Hvis kristne begyndte at bede med samme ihærdighed og indlevelse for en genoprettelse af menneskeheden og jorden, ville mørket vige og lyset – det sande lys, ville få plads til at gøre sit værk…