– Det er et Guds mirakel, at jeg har fået mit liv tilbage
Livet gik ellers så godt for prædikant Jørn Hyldgaard. Hans tjeneste var velsignet – velbesøgte møder i ind- og udland. Men en dag gik det galt. Filmen knækkede, og Jørn røg ned i et sort hul. En depression satte ham skakmat. Hudløst ærligt fortæller Jørn Hyldgaard her sin historie. Der findes mørke sider i livet, vi heldigvis ikke ved noget om, før de er der, fortæller prædikant Jørn Hyldgaard. Han tør slet ikke tænke på, hvordan han ville have reageret, hvis nogen havde fortalt ham, da han havde det allerværst, at der skulle gå seks år, før han blev rask igen.
– Jeg har efter min sygdom mødt mennesker, der har været syge i meget længere tid end mig, og jeg har også mødt nogle af dem, der stadig er det. At der findes mennesker, der holder ud og lever i det helvede på jorden, som det er at være psykisk syg, og som kæmper hver dag og måske hver time for at overleve. De er sande helte.
Og det er blandt andet dem og deres pårørende, Jørn og hans kone Britta ønsker at henvende sig til, når de tager ud blandt folk og holder deres nye foredrag med titlen Hudløs.
– Vi ønsker at afdække nogle af myterne og holdningerne til psykisk sygdom, og vi tror fuldt ud, at vi med vores viden og erfaring kan skabe håb for dem, som er ramt – også til de pårørende, som oftest bliver overset, selv om de er lige så ramte.
– Vi har også fundet ud af, at der i kirkelige kredse er mange, som er ramt af psykiske lidelser. De misforståelser, myter og gammeldags holdninger, der er blandt kristne om, hvad psykisk sygdom er, ønsker vi at komme til livs.
Jørn Hyldgaard har fået sit liv tilbage. Han er en glad mand i dag og føler sig som født påny. Men hvordan var det at leve seks år i mørket? Hvad gik der forud for sammenbruddet? Hvordan kunne det ske? Vi er gået om Bag Facaden på Jørn, der her hudløst ærligt fortæller sit vidnesbyrd.
– Det hele startede i foråret 2004. Jeg begyndte at lide af søvnløshed. Kunne ikke falde til ro. Følte en konstant uro og rastløshed i min krop. Jeg gik oppe det meste af natten. Dagene gik, og jeg fik ingen søvn.
Til sidst, var der gået tre uger. Manglen på søvn begyndte jeg nu at kunne mærke i min hverdag. Jeg mistede evnen til at koncentrere mig. Jeg holdt stadig møder rundt i landet, men holdt op med at tage medarbejdere med, da jeg ikke ville, at nogen skulle se, at jeg blev syg efter møderne. Jeg brugte så meget energi på at koncentrere mig om at tale, at jeg var fuldstændig udmattet efter et møde. Jeg havde presset min krop så meget, at jeg blev fysisk syg af det og kastede op fem-seks gange på en tur fra Fyn og hjem.
– Jeg kunne ikke længere læse, høre musik, se fjernsyn og film eller være sammen med mere end tre personer ad gangen. Alle disse ting kom til at præge mit liv i seks lange år.
– Jeg blev også kendt med et fænomen, som hedder tankemylder. Hvilket betyder, at man ikke kan styre sin tankevirksomhed. I stedet for at tænke en tanke ad gangen, kan der kommer op til fem vidt forskellige tanker på en gang. Ingen, der ikke har prøvet det, kan forstå, hvor forfærdeligt det er. Aldrig har jeg haft problemer med den slags før. Jeg mener selv, at jeg har en god evne til at koncentrere mig, tænke klart og målrettet, og altid har jeg holdt af at have mange bolde i luften på en gang.
– Efter nogle uger brød jeg sammen. Jeg gled ind i en psykotisk tilstand, hvor jeg ikke kunne holde fast i virkeligheden længere. Jeg mistede grebet om mit liv.
– I noget, som jeg dengang troede var et lyst øjeblik, tænkte jeg, at jeg bare skulle væk. Langt væk. Til et sted, hvor jeg kunne gemme mig og sidde og vente på, at det gik over af sig selv.
– Så jeg flygtede væk til udlandet, ingen var jo ikke helt klar over, hvad det var, der foregik, undtagen min kone Britta, som selvfølgelig kunne se, at alt var galt. Jeg rejste meget, så der var ingen, der undrede sig over, at jeg igen tog væk. Pludselig befandt jeg mig ene og alene på et hotel langt væk. Jeg følte mig forladt og kunne ikke tænke klart. Virkeligheden blev blandet med fantasi – tankemylderet tog fuldstændig over. Jeg vidste knap nok, hvor og hvem jeg var.
– Via en sms var der en person nær mig, som registrerede, at noget var galt, han tog affære og fik mig i tale over telefonen. Den korte udgave er, at han fik mig overtalt til at prøve at komme hjem, guidede mig ud til og igennem lufthavnen, så jeg til sidst sad i flyet til København. Alt skete med hans hjælp over telefonen. Jeg, jeg var ikke selv i stand til det. Kunne ikke finde ud af de mest elementære ting. Efter at jeg kom hjem, var det også ham, der sørgede for at jeg fik professionel hjælp; læge, psykoterapeut og psykolog.
– Hjemme i min seng rullede jeg mig sammen i fosterstilling. Forsøgte at holde verden væk fra mig. Lå i en mærkelig tilstand, som jeg kun kan forklare som at sove og være vågen på en gang. Med andre ord var jeg ikke helt klar og heller ikke helt væk fra virkeligheden. Var kun oppe få timer sidst på dagen og når jeg skulle til læge og psykoterapeut. Den tilstand jeg her har beskrevet varede fra midt i maj til september. Det blev starten på seks års lidelse.
Gik du ned med flaget, fordi du havde presset dig selv for hårdt? Eller var der andre faktorer, der gjorde sig gældende?
– Jeg synes, det er vanskeligt at sige lige nøjagtigt hvorfor, det skete, om der var noget konkret, der forårsagede det. Det kan være genetisk, altså arveligt. Vi har psykisk sygdom i min familie og slægt.
– Men det kan også have sine rødder i min livsstil på det tidspunkt, hvor det skete. Jeg levede meget dedikeret til min opgave og tjeneste. Havde altid travlt. 25 møder og foredrag om måneden samt masser af udlandsrejser var ikke ualmindeligt. Jeg elskede mit job og syntes ikke selv, at jeg var stresset.
-I månederne op til det endelige sammenbrud kunne jeg ind imellem godt mærke presset på min krop.
Gearede du ned, da du følte dig presset?
– Nej, jeg satte tempoet og programmet yderligere op. Et fænomen som jeg har hørt, at andre gør i samme situation.
Du fik under dit sygdomsforløb hjælp fra professionelle, læger, psykiatere, og psykologer. Fik du ordineret noget medicin?
– Ja, jeg er blevet behandlet med både antidepressiv medicin, også kaldet lykkepiller, og andet. Jeg aner ikke, hvordan jeg skulle være kommet igennem mit lange sygdomsforløb uden. Jeg vil anbefale alle, der er blevet ramt af en alvorlig depression, at få professionel hjælp og også prøve medicin. Ofte vil det tage tid at finde det rigtige, der lige virker på dig, og det tager også lang tid, inden man kan fastslå virkningen. Men hold ud trods bivirkning.
Hvad med forbøn og kristen rådgivning?
– Jeg vil absolut også anbefale at få kristen rådgivning og forbøn. Samt lytte til god bibelsk forkyndelse, der kan opmuntre og skabe håb.
Har du tænkt på, om det kunne være Gud, der for at prøve din tro af har ladet dig gå igennem de forfærdelige lidelser, som du måtte leve under i seks år?
– For mig ville det fuldstændigt ødelægge min tro, hvis jeg vidste, at det var Gud, der havde lagt depressionen ned over mig og ladet mig gå igennem det helvede, som jeg var i i seks år.
– Jeg tror, at vi lever i en ufuldkommen verden, hvor der er sygdom og svaghed, og hvor vi måske også nogle gange lever forkert af den simple grund, at vi kun er mennesker. Til gengæld tror jeg, at Gud har været med mig igennem det, både når jeg har kunnet opleve, at han var der, og i de fleste tilfælde også når jeg ikke har kunnet finde eller se og mærke hans nærvær, har han alligevel været der.
– Jeg tror også, at Gud kan bruge nogle af de ting, jeg har været igennem, til at fremme hans vilje i mit liv og lære noget om livet, som jeg ellers ikke har kunnet forstå indtil nu. Men det betyder ikke, at det er ham, der har sendt mørket eller bevidst har ladet mig gå igennem det. Jeg tror, som der står, at alt samvirker til det gode for dem, der søger ham. Og det gør jeg og giver også ham æren for, at jeg har overlevet.
Hvad har du lært af dit lange sygdomsforløb?
– At Gud er større, end vi nogensinde kan og vil kunne forstå. At lille tro er stor tro! Det er bedre at holde fast i lidt end helt at tabe troen.
– Gud er stor, og han har kun brug for en lille kontakt for at kunne virke, at vi både bliver bevaret og udfriet fra vores lidelser og sygdomme.
– Jeg lærte også, at selvmord ikke er en løsning. Min psykiater sagde en dag til mig, mens han kikkede strengt og inderligt på mig: Jørn, selvmord er ikke løsningen, for det udelukker, at du kan blive helbredt. Så ham lyttede jeg til.
Hvornår begyndte det at gå fremad?
– En dag i slutningen af februar måned i 2010 stopper min kone mig og siger: Du fløjter
Det har du ikke gjort i seks år. Jeg havde ellers altid fløjtet meget. Jeg sagde til hende, at jeg faktisk også følte, at jeg havde det bedre, men var lidt forbeholden med at sige det for ikke at blive skuffet.
– Da jeg kort tid efter skulle hen til min psykiater, som ikke vidste noget om, hvad der var sket – startede han konsultationen med at sige; Jeg kan se, at du har det bedre! Historien var, at han havde stået og set ud af vinduet, da jeg kom og parkerede min bil nedenfor. Og han kunne se forandringen på mig på måden, jeg stod ud af bilen på. For min kropsholdning var fuldstændigt forandret, og da han så mine øjne, var han ikke i tvivl. Siden da er alt forandret, og som Britta selv siger det, har jeg ikke haft en dårlig dag siden.
Tror du på mirakler?
– Hele mit kristne liv har været præget af troen på mirakler, og det samme gælder mine 30 år i tjeneste. Jeg har personligt oplevet helbredelse flere gange – også i min egen familie.
Er din egen udfrielse og helbredelse et Guds mirakel?
– Jeg er helt sikker på, at min helbredelse er et Guds mirakel. Det tog en halv uge, fra jeg fik det bedre, til at det gik lige så godt som i dag. Når man tror, at ens liv er slut, er det bare så fantastisk at opleve at få det tilbage. Jeg takker hver dag Gud for, at han har givet mig mit liv tilbage.
Jeg ved, at du ikke er den stille type, der sidder med hænderne i skødet. Hvad er dine planer for fremtiden?
– Jeg oplever, at min tid som omrejsende prædikant i både ind- og udland stadig skal have en stor plads i mit liv. Jeg elsker mit arbejde og ønsker mere end nogensinde at komme ud og forkynde evangeliet.
Jeg vil også gerne hjælpe og træne den nye generation af tjenester, der er ved at – og fremover skal – løse opgaven med at bygge Guds rige.
– Og så vil jeg også huske at nyde livet fuldt ud, give mig tid til at være sammen med min familie og gode venner. Jeg tror, at vi mennesker er bestemt til at have et godt og indholdsrigt liv.
Oplysninger om foredraget Hudløs kan fås ved at kontakte jhy@openchurch.dk
